Gunst
Reportage fra romancemessen GUNST i Kolding - eller da romance-redaktionen gik i bogbrunst i Jylland...
Af Lene Zibrandtsen
Der er overvældende mange mennesker – glade og spændte, og helt klar til at dykke ned i et par dage i yndlingsgenren Romance. Der er også meget der frister: Nye titler lækkert præsenteret, bogmerch (need), sexlegetøj (nice) og spændende forfattermøder om stort set alle troper og subgenrer.
Rullekufferterne til bogindkøbene triller afsted bag ivrige læsere, for tilbuddene er mange og gode, forlagene og boghandlerne gør i hvert fald deres for at friste os til at slæbe et par ekstra bøger med hjem. Det er et par dage i kærlighedens, lysten og romantikkens tegn, og det kan mærkes. Stemningen er varm og glad – også selvom vi er mange mennesker på lidt plads. Det allerbedste? Der er ikke skyggen af skam nogen steder, kun fælles begejstring over en genre, vi elsker.
De tendenser vi har set de seneste år, ser ud til at fortsætte, der er i hvert fald mange nye romantasy-titler, sport romance er stadig going strong, og dark romance buldrer frem – nu også med kvinder i overgangsalderen. Der kommer rigtig meget dansk romance, forfatterne og forlagene har virkelig taget genren til sig og giver den masser af kærlighed.
Vi blev charmeret af engelske Laura Starkey, som skriver feel good, blev klogere på Trends og Tendenser og blev lagt ned af amerikanske Amy Daws der fortalte om hendes sexede serier, og hvordan man skriver den slags. Vi drak bobler og spiste flødeboller for at fejre nye bøger og tog ”sjove” billeder i photo booth med MASSER af balloner (nej, dem får ingen lov at se …) – alt i alt havde vi en forrygende dag i romantikkens tjeneste – og vi slæbte bøger med hjem, fordi All you read is love!
Vi glæder os allerede til næste år!
Herunder finder du de bøger vi ikke kunne lade være med at tage med hjem – vi kan modstå alting undtagen (bog)fristelser: