Rabarberlandets Bonnie og Clyde
Begge var de børn af det rå og fattige Nørrebrokvarter kaldet Rabarberlandet, senere blev de en del af Lersøbøllerne, der holdt til i mosen og krattet omkring Lersøen. Slagsmål, indbrud og ballade med politiet var en del af dagligdagen.
Af Berit Freyheit
Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides...
”Først tog de Karen, skønt hun gav dem besked,
Sparked og kradsede og myrderlig bed,
Råbte: I bønderbæster, tag jer i agt,
Kommer I hen til Ferd’nand, får I en dragt.
Ferd’nand, hæng i, husk på at livet er kært!
Giv dem en lussing, ja en ordentlig snært!
Så blev de fangede endda begge to,
Karen hun tog det med en knusende ro.”
Skillingsvise
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark.
Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie
Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker
Musik: Epidemic Sound