Ladegårdsåens historie og fremtid
For første gang er Ladegårdsåens historie samlet i et værk: "Ladegårdsåen : Stenbroens Bellevue". Bogens forfattere er Anja Meier Sandreid og Anders Jørn Jensen, som begge er aktive i Borgerinitiativet Åbn Åen.
Af Sune Hundebøll
Siden 2012 har Borgerinitiativet Åbn Åen arbejdet for at få Ladegårdsåen blotlagt. Initiativets første løsningsmodel var at vende den nuværende situation om, så trafikken førtes under jorden og åen kommer til syne på overfladen. Den ide blev dog droppet efter en COWI-rapport i 2016. Det fik ikke borgerinitiativet til at give op.
Mere om Borgerinitiativet Åbn Åen
Efter COWI-rapporten i 2016 arbejdede Borgerinitiativet Åbn Åen med forskellige projektidéer til en blotlægning af Ladegårdsåen og i 2017 kom en ny, crowdfundede rapport fra Rambøll. København og Frederiksberg kommune vedtog i 2019 at arbejde videre med et projekt der indskrænker Bispeengbuen. Siden har Vejdirektoratet gennemført en forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen.
Selv om drømmescenariet fra 2012 ikke bliver realiseret, er der progression i processen hen mod en åbning af Ladegårdsåen. 2. september i år kunne Politiken skrive: "Park lige ved Bispeengbuen skal renoveres, og Københavns politikere forsøger at finde penge til at åbne Lygte Å samtidig."
Under Bispeengbuen løber Lygte Å sammen med Grøndals Å og bliver til Ladegårdsåen.
Staten ejer Bispeengbuen. København og Frederiksberg kommune har en plan for en delvis nedrivning af Bispeengbuen og etablering af en park under den resterende Bispeengbue. Om det bliver til noget, afhænger af, om kommunerne og staten kan blive enige om den økonomisk ramme for projektet.
Desuden er der en foranalyse i gang med henblik på omdannelse af Ågades vejareal.
Imens vi venter på politikerne og en evt. beslutning om en delvis nedrivning af Bispeengbuen, kan vi blive kloge på Ladegårdsåens historie i Anja Meier Sandreid og Anders Jørn Jensen nye bog "Ladegårdsåen : Stenbroens Bellevue".
Om forfatterne
Anders Jørn Jensen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og har et teknisk diplom i klimatilpasning.
Anders Jørn Jensen er til daglig centerleder i Miljøpunkt Nørrebro og initiativtager til Borgerinitiativet Åbn Åen.
Bøger og artikler af Anders Jørn Jensen
Anja Meier Sandreid er cand.mag. i historie, museumsformidling og kulturarv fra Københavns Universitet.
Anja Meier Sandreid er specialiseret i 1800- og 1900-tallets kultur-, by- og industrihistorie og arbejder med historiske lag, kulturarv og historieformidling.
Bøger og artikler af Anja Meier Sandreid
Den nye bog
"Ladegårdsåen : Stenbroens Bellevue" er den første, samlede beskrivelse af ladegårdsåens historie. Det er en flot bog. En af den slags, som egner sig til at ligge på sofabordet – helt kasuelt.
Det er forfatternes ønske at fortælle den farverige og brogede historie om Ladegårdsåen. Bogen er rigt illustreret, både med gamle illustrationer, kort og fotografier.
Som et resultat af 1500-tallets anlægsarbejde, der blev udført for at få frisk vand til københavnerne, fik Ladegårdsåen sin nuværende forløb på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg.
Hvert efterfølgende århundrede har sine anlægsarbejder, sine katastrofer, men hele tiden er Ladegårdsåen der, og den er vigtig for vandforsyningen til København. Men selv om der kommer vand ind til byens beboere, er den ikke af den bedste kvalitet. Gennem 1700-tallet bliver det til stadighed værre og værre og i 1800-tallet bliver vandet i København kendt som ålesuppe. Velbekomme.
"I 1800-tallet blev drikkevandet i folkemunde kendt som lunken ålesuppe, fordi det ofte vrimlede med liv. Betegnelsen stammer fra forfatteren Vilhelm Bergsøe (1835-1911), som brugte udtrykket om det københavnske pumpevand fra Peblingesø."
(citat: " Ladegårdsåen : Stenbroens Bellevue ", s. 47)
I 1800-tallet begynder bestræbelser på at skaffe københavnerne rent drikkevand. Fra midten af århundredet begynder byen at skyde op omkring åen. Blot på Nørrebrosiden af åen, steg befolkningstallet fra 3.426 i 1850 til 105.510 i 1901.
Fra slutningen af 1880erne komme der tilstrækkeligt med renere, rørlagt vand til Pumpehuset, der stod færdig i 1858. Ladegårdsåen har dermed udspillet sin rolle i vandforsyningen til København.
I 1886 blev Frederiksberg og Københavns kommuner enige om at overdække den inderste del at Ladegårdsåen og bygge en boulevard over åren. Tildækningen af åen tog sin begyndelsen, men inden den forsvandt, var den et rekreativt område for befolkningen langs åen.
Folkelivet ved og i Ladegårdsåen beskrives levende med mange erindringer fra københavnere og frederiksbergere, samt sort-hvid fotos.
Den sidste del af Ladegårdsåen blev rørlagt og tildækket i 1969 i forbindelse med opførslen af Bispeengbuen.
Mere end åens historie
For de bygningsinteresserede, er der en gennemgang af de arkitektonisk interessante huse som ligger langs Åboulevarden og Ågade. Flere af husene er fredede eller bevaringsværdige.
Til sidst tager forfatterne et kig på de forslag til en åbning eller delvis åbning af Ladegårdsåen, som har været på embedsmændenes og politikernes bord. Der er cases fra andre byer, som har haft lignende projekter. De er fra så forskellige steder som Århus, Kuala Lumpur og Singapore.
"Ladegårdsåen : Stenbroens Bellevue" er en spændene bog. Læserne bliver klogere på byudviklingen, herunder vandforsyning og kloakering. Der er masser af københavnerliv, som det tog sig ud, da byen var en arbejderby. Endeligt er der perspektiver på, hvordan byen kan blive grønnere og bedre for beboerne, samtidig med, at der gøres plads til lidt af den øgede regnmængde, der er en konsekvens af klimaforandringerne.
Fremtiden må vise, hvor meget frilagt å politikernes visioner rækker til.
