Københavns historie

Den springske iværksætter - Tivolis grundlægger

Bag om København er med ved Tivolis åbning, følger Georg Carstensens mange projekter og rejser ud i verden.

Af Berit Freyheit

Tivoli har 175 års jubilæum i år, og i den anledning drager vi tilbage i tiden for at møde Georg Carstensen, Tivolis grundlægger. En mand med idéer og, ja, et kaotisk liv til følge.

Carstensens springske fantasi og letvakte begejstring gav ham et præg af genialitet, men løsheden i hans karakter svækkede alt, hvad han foretog sig. Hans brist var et misforhold mellem hans startglæde og hans udholdenhed.

Georg Carstensens motto ’Hold fast på lykken, mens du har den’, blev aldrig helt let for ham at overholde. Skuffelser og stridigheder var vigtige overskrifter i hans liv. Dømt som fusentast, fantast og alt, alt for flyvsk. En mand som aldrig rettede ind.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. 

Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie

Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker

Musik: Epidemic Sound