Korsgade – en gade i sorte firkant

Gadenavnet, Korsgade, henviser til at gaden går på tværs af kvarterets hovedgade Blågårdsgade. Gaden blev navngivet i 1860, i en årrække inden da blev gaden kaldet Blågårds Korsgade. Gaden er også blevet kaldet Korsvej. Korsgade starter ved Kapelvej overfor Hellig Kors Kirke og slutter ved Peblinge Dossering.

Det undrer mig, at ingen af de forfattere, som jeg har læst, og som har skildret livet på Nørrebro ved århundredskiftet, har omtalt, at der var en kostald på hjørnet af Korsgade og Murergade med indgang fra Murergade. Køerne stod i båse på I. sal året rundt og kom altså aldrig på græs. Jeg husker, jeg spurgte Mor, hvordan man havde fået køerne derop, men jeg husker ikke svaret, Jeg husker, vi hentede mælk søndag formiddag. Så kom vi med vores blå emaljerede mælkespand med låg.
(citat: "Else Holm : Erindring" i Københavns Stadsarkiv : Erindringer)

Et par af fortidens mødesteder

I Bent Zinglersens "Lad os mindes Johannes" kan du læse om "Johims hotel". Zinglersen skriver: "Der er ikke værelser til udlejning for liggende gæster, har ikke været det i årevis. Men der lejes en række større og mindre rum ud til fagforeningsmøder, sangforeninger og lignende formål. Denne udlejning er den økonomiske basis for Jochims hotel. Øllet i billardstuen skæpper også ganske pænt i kassen, men dette salg er ikke afgørende."

Johims hotel lå i Korsgade 49. I 1969, hvor Zinglersen skrev om Johims hotel, var bygningen ejet af Havnearbejdernes fagforening og Johims hotel var ikke længere en offentlig restaurant. Johims hotel har en lang historie som mødested for fagbevægelsen og venstrefløjen. Inden "Slaget på Grønttorvet i 1918, holdt Fagoppositionens Sammenslutning og Socialistisk Arbejderparti møder i Johims hotel.

Et andet kendt mødested i Korsgade var Allotria, der oprindeligt var et apotek. 
Om Allotria skrev Bent Zinglersen: "Som en markant nyhed i hele det københavnske restaurationsliv begyndte man i foråret 1969 at lukke op kl. 16 med øl, snaps, gin, vodka og whisky til 2,60 kr. alt inclusiv. Restauranten blev dermed fra kl. 16 til 22 Stor-Københavns billigste."

Senere blev Allotria landskendt, da unge fra BZ-bevægelsen flyttede ind i bygningen. Da politiet 11. januar 1983 stormede bygningen, flygtede bz’erne gennem en tunnel under gaden til genboejendommen, og aktionen blev et symbol på Nørrebros aktivistiske ånd.

"Det var noget af en overraskelse, der i går morges mødte nogle håndværkere hos gas- og vandmesteren i ejendommen overfor Allotria. Netop som de var i gang med morgenkaffen på kontoret dukkede 35 BZ'ere med gasmasker op gennem et hul i gulvet på kontoret, hvorefter de forsvandt ud ad ejendommens bagindgang."
(citat: "BZ'ere gik under jorde efter tre ugers intenst grave-arbejde" i Aktuelt, 12. januar 1983)

Tilbage til de lokale vandhullerne. Der er blevet færre værtshuse i København, men i Korsgade finde du stadig Diligencen.

Da jeg var ung, kunne man købe rundstykker om morgenen i Diligencen. Meget praktisk når man glemte at gå hjem, inden solen stod op. Nu er der først åben fra klokken 13:00, så den mulighed er væk.

"Tonny er gammel nørrebroer, egentlig uddannet glasmester, men med foden indenfor ølbranchen ville han være værtshusholder. Han var så heldig, at værtshuset, lige der, hvor han boede, kom til salg. Stedet, der tidligere hed Korskroen, havde ændret navn til Diligencen og fået et western-makeover som så mange andre værtshuse i 1970'erne.

Det var et tilflugtssted for folk fra fagforeningskontorer og lokale firmaer, der holdt til i kvarteret, murerne, tømrerne, belysningsmedarbejderne, isolationsmedarbejderne og selv havnearbejderne kom, og de skulle have morgen- og fyraftensbajere."
(citat: Stamsteder, 2021)

Bygninger

I Korsgade finder du både ældre huse og nyere betonelementbygninger. Et af de smukkere eksempler på det sidste er Murergården. Murergården er tegnet af arkitekt Niels J. Holm og opført 1974-1978.

Ydermuren er muret i røde mursten. Mod Korsgade gør byggeriet ikke så meget væsen af sig, men fra gårdsiden foder det sig mere ud med træbeklædte altaner.

"Mod gården aftrapper bebyggelsen for til sidst at glide over i lave brystningsmure, der danner små rum med bænke. På denne måde bliver bygningens bærende struktur meget opfattelig og vedkommende. Imellem gårdfacadernes lodrette murskiver er der store vandrette glaspartier og træbeklædte terrasser. Terrasserne er frodigt beplantet, og med deres karakter af hængende haver bidrager de til et åbent og levende gårdmiljø:"
(citat: "Københavns murede huse i det 20. århundrede" af Torben Dahl og Ola Wedebrunn)

Omtrent midtvejs ned ad gaden finder du Korsgadehallen. Hallen, der blev indviet i 2006, ligger i baggården mellem Korsgade, Åboulevarden, Blågårdsgade og Gartnergade. Hallen entres fra Korsgade og har adressen Korsgade 28. Hallen er tegnet af BBP arkitekter. Korsgadehallen er delvis gravet ned og er græsklædt, så den lidt ligner en bakke.

"Bygningen udfylder et hul i en delvist saneret boligkarre ved Blågårds Plads og byder indenfor i et ekspressivt idrætsrum, hvor den skæve rytme i detaljer og konstruktioner understreger hulekarakteren og får rummet til at sitre i takt med aktiviteterne.
(citat: "Byens sportsbakke" af Niels Nielsen i: Byggeri, 2006, nr. 7)

Der er ingen fredede bygninger i Korsgade, men flere bevaringsværdig, f.eks. Korsgade 1, der er opført i 1887. Det er en hjørnebygning liggende ud mod Peblings Sø. Det er en boligbebyggelse, i stueetagen kan du spise hos Thai Pan.

"Til Kvarteret hører også Linie 3. Den kørte jo gennem Blaagaardsgade. Der var stoppested ved Korsgade. Det var i mange år en toetages motorvogn. Om søndagen kørte den ud til Charlottenlund og havde da åben bivogn, men vi ville altid sidde ovenpå i motorvognen. For at få
en god plads kørte vi hjemmefra med ud til holdepladsen på Enghave Plads, og så vinkede vi til vore egne vinduer, når vi passerede Korsgade og fortsatte ud til Charlottenlund."
(citat: "Else Holm : Erindring" i Københavns Stadsarkiv : Erindringer)

Mathilde og Frederik Bajer

Mathilde og Frederik Bajer boede i Korsgade 56 og i deres hjem blev Danmarks første kvindeorganisation stiftet. Det skete 28. februar 1971 og organisationen var "Comité local de l’association internationale des femmes", der dog hurtigt skiftede navn til "Dansk Kvindesamfund".

Matilde Bajer var en af kvindebevægelsens hovedfigurer, og sammen med Frederik Bajer arbejdede hun for kvinders stemmeret og ligestilling på alle livets områder. Hun var den første formand for Dansk Kvindesamfund og senere medstifter af Kvindelig Fremskridtsforening, som fokuserede benhårdt på valgret og adgang til uddannelse for kvinder.

I 2018 opsatte Andelsforeningen Pedersen Bøghs Gaard en mindetavle på bygningen. Teksten på tavlet er:

"Her boede MATILDE OG FREDRIK BAJER / fra 1871 til deres dages ende (i 1934 og 1922). / De arbejdede for ligestilling og fred i verden. Sammen stiftede de DANSK KVINDESAMFUND I 1871, / hvor Matilde var den første forstanderske. / Fredrik modtog NOBELS FREDSPRIS i 1908."

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.