Kildekritik

Hvem står bag hjemmesiderne

Google gør ikke noget for at afsløre eller fjerne upålidelige og forkerte materialer. Men har en kommando som man kan bruge til en hurtig efterforskning om en hjemmeside, nemlig info: (fx info:bibliotek.kk.dk). Denne søgning vil vise følgende:

Websider der til linker fortæller noget om hvem sidens "venner og bekendte", tjek fx abortlinien.dk. Kun siden Retten til Liv linker til den. Hvem siden linker fortæller noget om hvem websiden anser som sine "venner og bekendte". Websider der indeholder ordet kan være nyttige, idet det viser de sider som godt nok nævner websiden, men ikke linker til den (hvilket kan være en forglemmelse, men også fordi den vil advare om siden uden at linke til den. Fx finder man om abortlinien.dk en artikel i Politiken som fortæller at den hører under anti-abortforeningen Retten til Liv).

I tilfældet abortlinien.dk var info: nok til at placere websiden i en kontekst og hvilke abortsyn den står for. Derudover kan man selv gøre sig nogle overvejelser og undersøge nedenstående:
 

  • Ophav: Hvem har lavet siden? Hvilke kvalifikationer og hvilken troværdighed har de? Hvem samarbejder de med, og kan det påvirke deres troværdighed? Udgiveren og dennes omdømme.
  • Akkuratesse: Er informationen præcis, troværdig og fejlfri? Er holdninger og synspunkter begrundede? Er der beviser? Kan de verificeres? Er der kilder, citater med dato, sidetal eller internetadresse?
  • Objektivitet: Er der en (skjult) hensigt med internetsiden, og hvad vil udgiverne opnå. Påvirker det præsentationen? Er de implicit eller explicit forudindtaget? Er der fakta, holdninger eller satire?
  • Ajourført: Er informationerne ajourført? Hvornår var internetsiden sidst opdateret? Er den vedligeholdt? Er der døde links?
  • Dækningsområde: Er informationerne dækkende? Hvem er det formodede publikum? Præsenteres materialet på en tilsvarende måde? Er et unikt?

Se også præsentationen: Kildetjek.

For at læse mere, kan man prøve at søge med [evaluate web pages] eller [hints evaluate credibility web pages ].

En internetsides adresse kan fortælle forskellige ting om en side, fx www.dmi.dk/dmi/index/danmark/landsudsigten.htm

http Hyper text transfer Protocol
www.dmi.dk Websted
dmi Domænenavn, hovedsiden
dk Topdomæne
dmi Mappe, bibliotek
danmark Undersider, undermapper eller bibliotek
landsoversigten filnavn
htm filformat

http:// er en forkortelse for Hyper Text Transfer Protocol. Groft sagt betyder det at computere overalt i verden kan læse tekst på tværs af tastatur, specielle bogstaver og tegn.

Topdomænet, (.dk) fortæller enten i hvilket land hjemmesiden er registreret  (her dk for Danmark) eller hvilken type institution (generisk kode).

Undersider. Alle sider efter skråstreg(erne). I eksemplet /dmi, herunder bl.a. /index, herunder /danmark og til sidst /syvdoegnsudsigt. Undersider kan også stå foran domænenavnet.

Landekoder viser i hvilket land hjemmesiden er registreret. Men ikke nødvendigvis skrevet på landets sprog. Danske sider køber fx sider i små østater som American Samoa .as (forkortelse for aktieselskab), Tuvalu .tv og Niue .nu. 

[danske sider med .as]
[danske sider med .tv]
[danske sider med .nu]

Liste over alle landekoder: International Organization for Standardization. Den overordnede instans for topdomæner er ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers). Den har uddelegeret administrationen af topdomæner til en række underorganisationer. Fx er .org uddelegeret til PIR (Public Interest Registry). Underorganisationerne har uddelegeret registreringsretten.

Et samlet overblik over dette hierarki kan fx ses på IANA's hjemmeside (IANA er ICANN's forgænger). Her er link til landekoder, generiske domæner og infrastrukturdomænet .arpa. Fra denne oversigt kan du prøve om der er en database i stil med dk-hostmaster.

Hjælpemidler

DK-hostmaster. Kan være indledningen til en kildekritisk gennemgang. Efterfølgende bør man forske videre i fx ophavet: søg på navne på nogle af de der står bag, søg på henvisninger til firmaer eller andre internetadresser.

Urban Legends Reference Pages, eller Snopes er et emnekatalog (Barbara og David Mikkelson). Her er dokumentation som de lægger til grund for deres afgørelser. Så kan læserne selv dømme.

Et eksempel på en vandrehistorie er den om en kaninejer som truede med at æde sin kanin, Toby, med mindre nogen indbetalte 50.000 $ på en konto. Denne historie blev fx viderebragt i Politiken. Med blot et enkelt opslag på Save Toby i Snopes ville journalisten have kunnet læse følgende:

Andre eksempler er at Nostradamus skulle have forudsagt angrebet på World Trade Centre. Her fremlægges den spådom som tilhængerne lægger til grund, samt mulige fortolkninger.

Links:
Urban Legends Reference Page.
Urban Legends and Folklore.
Fagan Finder. Url-søgemaskiner.

Tilbage til Google-Guide.

Spørg biblioteket