Betaling af gebyr og erstatninger
Svar på ofte stillede spørgsmål om betaling af gebyrer og erstatninger.
Har du gebyrer og erstatninger til Københavns Biblioteker, kan de ses på Mit Betalingsoverblik. Her kan du få et samlet overblik over og betale for alle gebyrer, erstatninger og anden gæld, du måtte have til Københavns Kommune. Skal du betale et gebyr eller erstatning til biblioteket, kan du gøre det via Mit Betalingsoverblik på kk.dk, Netbank eller i banken.
Hvorfor står der stadig, at jeg mangler at betale?
Hvis der står, at du stadig mangler at betale, kan det skyldes, at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på bibliotek.kk.dk og i "Biblioteket" appen. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer på din konto, selvom du har betalt, når du logger ind på bibliotek.kk.dk.
På "Mit Betalingsoverblik" kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket og Københavns Kommune.
Hvordan betaler jeg min regning?
Du betaler din regning via "Mit Betalingsoverblik", Netbank med MitID, fysisk fremmøde i banken, eller ved at gå til selvbetjening via linket i den faktura, som du har modtaget fra Københavns Biblioteker.
Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Finans & Betaling på tlf. 70 80 70 10 eller via kontaktformularen på www.kk.dk/mitbetalingsoverblik.
Hvis jeg ikke har MitID?
Hvis du ikke har MitID, fremsendes et girokort med posten, som kan betales i banken.
Kan jeg betale via min bibliotekskonto?
Det er ikke muligt at betale via din bibliotekskonto, men fra bibliotek.kk.dk vil der være en henvisning til "Mit Betalingsoverblik".
Kan jeg betale min regning ved at møde op på biblioteket?
Du kan ikke betale din regning ved at møde op på et af Københavns Biblioteker. I stedet kan du betale din regning gennem din netbank, fysisk i din bank eller på "Mit betalingsoverblik".
Vil du gerne betale direkte med kontanter, kan du gøre dette gennem din bank eller ved at møde op på Borgerservice på Nyropsgade 7, 1602 København V. Husk at bestille tid inden du møder op. Dette kan du gøre ved at følge linket til Borgerservice.
Kan jeg se på min bibliotekskonto, når jeg har betalt?
Når du har betalt, kan du se det på din bibliotekskonto.
Gebyrer og erstatninger vises og opdateres ved betaling i "Mit Betalingsoverblik". (OBS. der kan dog gå op til 72 timer før din betaling opdateres på hjemmesiden.)
Jeg har spørgsmål til selve betalingen
Hvis du har spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Finans & Betaling på tlf. 70 80 70 10 eller via kontaktformularen på www.kk.dk/mitbetalingsoverblik.
Jeg har spørgsmål til årsagen til min regning
Har du spørgsmål til årsagen til din regning, skal du kontakte Københavns Biblioteker her: Kontakt
Jeg har spørgsmål til et rykkergebyr
Har du spørgsmål til et rykkergebyr, skal du kontakte Finans & Betaling tlf. 70 80 70 10 eller via kontaktformular på www.kk.dk/mitbetalingsoverblik.
Jeg vil klage over en regning fra biblioteket
Vil du klage over en regning fra biblioteket, skal du sende en mail til Københavns Biblioteker via kontaktformularen på bibliotek.kk.dk.
Betalingsfristen vil være gældende selvom du har sendt en anke. Vil du være sikker på ikke at få et rykkergebyr mens du venter på svar, skal du kontakte Finans og Betaling på 70 80 70 10.
Der er også andre betalinger på Mit Betalingsoverblik
Hvis du har andre betalinger der vises på "Mit Betalingsoverblik", skyldes det, at på "Mit Betalingsoverblik" samles alt din gæld til Københavns Kommune, så du har et overblik over hvad du har af gæld til kommunen og kan betale alt ét sted.