Nagasaki af Eric Faye

Nagasaki er en meget, meget lille bog, men en meget fin lille stilfærdig bog. En bog om at være ensom, en bog om hvordan ens trygge tilværelse pludselig kan blive revet ud af kurs. 
Shimura er en midaldrende mand, som bor alene i Nagasaki. Han lever et meget regelmæssigt liv. Står op samme tid hver dag, går på arbejde, går hjem, spiser samme tid hver dag. Går aldrig ud med kollegerne efter arbejdstid. Han er meget alene, meget ensom. Han foretrækker det tilsyneladende sådan. Men så ødelægges det hele, da han opdager, at der forsvinder ting i køleskabet. Lidt juice, lidt yoghurt. Først er han i tvivl, var det nu ikke bare noget, han havde tænkt på at købe. Så forsvinder der noget fisk, og han har bonen, han har beviset. Fisken er købt, men forsvundet.
Han bliver naturligvis utryg, hvem går ind i hans lejlighed, når han ikke er der. Og hvordan? Ja, han er måske ikke så flink til at huske at låse døren! Men så kommer han på den geniale ide, at sætte et lille webkamera op, så han kan sidde på sit arbejde og se, hvad der sker i hans lejlighed. Og pludselig ser han en kvinde. Han ringer efter politiet og det viser sig at kvinden har boet i hans lejlighed i et år.
Hun har boet i et skab i gæsteværelset. Han bruger kun det værelse, når hans søster og mand kommer på besøg. Det er godt nok over et år siden sidst. Så kunne historien være slut her, kvinden bliver dømt og kommer ifængslet. 
Oplevelsen har fuldstændig ødelagt Shimuras trygge tilværelse, han føler sig ikke mere tryg i lejligheden. Og så får vi kvindens historie, hendes liv, om hvordan og hvorfor hun har levet i Shimuras lejlighed. En meget bevægende historie, meget smukt skrevet.