Morgensang

Hovedbiblioteket

Om Morgensang på Hovedbiblioteket 

Morgensang på Hovedbiblioteket har været et tilløbsstykke gennem mange år. Mennesker fra hele København har løftet taget i fællesskab hver onsdag morgen og gået dagen i møde i opløftet tilstand. Fællessang om morgenen kan noget ganske særligt. For fællessang forener os. Når vi synger, knytter vi an til en sangskat, en kulturarv, en historie, et sprog og et fællesskab, der udstrækkes i tid og rum. Og når vi synger sammen, oplever vi et ægte fællesskab. Den, der synger, er aldrig alene.

Det er desuden særligt for Morgensang på Hovedbiblioteket, at alle slags mennesker mødes for at synge sammen. Alle aldre og livsstadier er repræsenteret – og enhver fugl synger med sit næb. At mødes i sang med mennesker, som man ellers aldrig ville have mødt, er en stærk og vanedannende oplevelse.

En veloplagt værtsgruppe introducerer sangene og vi synger både nye og gamle klassikere fra Højskolesangbogen. 

 

Praktisk

Alle er velkomne og gode pianister spiller til.

Det er  gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.