Sådan bliver du klar til skolestart
Her får du anbefalinger til aktuelle bøger for skolestartende børn og deres forældre
Af Julie Arndrup
Nu begynder det nye liv som forælder til et skolebarn i nulte klasse. Her har vi samlet en inspirationsliste med bøger som er aktuelle for de nye skolebørn og deres forældre.
Læs og snak og leg med alfabetet
Læs de gode billed- og højtlæsningsbøger der handler om skolestart - historier der er gode at bruge som afsæt til en snak med sit barn om forventningerne til skolestarten, hverdagen i skolen og det nye liv som skolebarn. På listen er der også rim -og remsebøger med alfabetet f.eks. Alfabet atlet der lægger op til at lege alfabetet ind med hele kroppen.
Også bøger til mor og far
Der er også bøger, som henvender sig til dig som forældre. Både bøger om hvordan du kan støtte op om dit barns skolestart og bøger med inspiration til den lækre madpakke.
Bestil bøgerne fra listen herunder.
Få råd om hvordan du støtter dit barn i at lære at læse
Barnet der starter i skole skal lære mange nye ting, bl.a. at læse. At lære at læse er en stor ting, både for dit barn og for jer som forældre.
Tilmeld dig forløbet om den allerførste læsning så får du gode råd til, hvordan du:
- støtter dit barn i processen
- kan lege med bogstavernes form og lyde
- giver barnet succesoplevelser med læsning
- vurderer, om en letlæsningsbog matcher dit barns læseniveau
- kan bruge LIX- og LET-tal som pejlemærker
Læs mere og tilmelding til forløbet om den allerførste læsning
God fornøjelse!