Musikalsk højtlæsning og jamsession for børn

Musikalsk højtlæsning af bogen "Evi og klarinetten" Et "Weekend for børn" arrangement
Date
Tid
11:00 - 12:00
Pris
Billetter uddeles 30 minutter før forestillingen: Gratis
Sted
Arrangementsområdet til højre for indgangen
Adresse

Nørrebrogade 208
2200 København N
Danmark

Musikalsk højtlæsning og jamsession for børn.

 

Musikalsk højtlæsning af bogen "Evi og klarinetten" giver børn og deres voksne mulighed for at dykke ned i et musikalsk univers, hvor det kun er fantasien og nysgerrigheden, der sætter grænser. Maria Arevad, som har skrevet og illustreret "Evi og klarinetten", er herudover også musiker og musikunderviser for børn, og skaber de perfekte kreative, trygge rammer for en hyggelig og musikalsk stund.

"Evi og klarinetten" handler om Evi, der drømmer om at spille musik og prøver at spille på både gryder, pander og vandglas, indtil Evi en dag får en klarinet i fødselsdagsgave.

Mens Maria læser højt af bogen, vil en klarinettist spille melodier, der passer til bogens handling. Bogen slutter med det åbne spørgsmål “Hvilket instrument vil du gerne lære at spille?”, hvilket I vil få rig mulighed for at udforske i den efterfølgende jam session

For børn 2-4 år - i følgeskab med max én voksen pr. barn.
40 gratis billetter uddeles efter først-til-mølle-princippet på Nørrebro Bibliotek ½ time for arrangementet begynder.

 

Weekend for børn


Arrangementet er en del af "Weekend for børn" på Nørrebro. 
Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden. 
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.
Find programmet for 2025 på weekendforbørn.dk  her – programmet opdateres løbende