Kunst og udstillinger

Juni måneds kunstudstilling på Nørrebro Bibliotek

"Onde drømme" - Historier og fortællinger i tekst og billeder fra værestedet "Muhabet".

Af Pia Olsson

I juni måned kan du opleve værker fra projektet "Onde drømme". Historier og fortællinger i tekst og billeder fra værestedet "Muhabet"
 

Mellem 30-45 % af flygtninge i Danmark bærer på traumer. For mange betyder det psykisk sygdom og store vanskeligheder med at finde fodfæste i et nyt samfund. De er flygtet fra krig og konflikt – og undervejs er de blevet frataget noget grundlæggende menneskeligt. Ofte vender traumerne tilbage om natten, i form af onde drømme. Hvad fyldes drømmene af? Og hvordan finder man tilbage til sig selv?

Projektet "Onde drømme" befinder sig i skæringspunktet mellem dokumentarisme og billedkunst. Gennem værkerne fortolkes otte menneskers fortællinger; deres historier, deres sår og deres liv i Danmark efter krig, tortur, undertrykkelse og store tab.

 Alle otte har tilknytning til "Muhabet", enten som brugere, medarbejdere eller frivillige.

Projektet er skabt af journalisterne Steffen Stubager og Simon Johansen i samarbejde med kunstneren Majid Adin.

Læs mere om Muhabet her