November måneds udstilling
Arbejder i tekstiler og tegneserier
Cecilie Gry Knuth-Winterfeldt og Thomas Knuth-Winterfeldt udstiller værker
Af Pia Olsson
Cecilie og Thomas har begge baggrund i kunsten. Cecilie som danser og Thomas som skuespiller, så kunst er og har altid været en aktiv og primær del af deres liv.
Cecilie Gry Knuth-Winterfeldt (@genbrugsgrevinden)
Er tekstilkunstner der skaber værker med danellanål og tuftingpistol. Det være sig alt fra tæpper til vægkunst og møbler. Hendes værker består primært af genbrugsgarn. Hun har udstillet blandt andet på Mads Art Gallery på Mallorca. Hendes værker er solgt både privat og til virksomheder.
Cecilie er oprindeligt uddannet teaterdanser og det teatrale og ekspressive er ofte også til at få øje på i hendes farverige værker.
Thomas Knuth-Winterfeldt (@thomasknuth) er skuespiller og billedkunstner.
Han har illustreret og udgivet 2 børnebøger på Byens Forlag og, senest her i august, den ordløse tegneserie “Forældrene der blev væk” fra forlaget Character.
Han er som kunstner meget optaget af den digitale tidsalder vi lever i. Han ønsker, at folk i mødet med sine værker bliver konfronteret med deres egen virkelighed og måske reflekterer over hvad det er for en fremtid, præget af blandt andet kunstig intelligens, som vi står på dørtrinnet til. Tanken om en verden hvor det kunstige og det virkelige smelter sammen, så vi har svært ved at skelne forskellen, er også et hovedtema i hans tegneserie “Forældrene der blev væk” Flere af værkerne i udstillingen stammer herfra.
Den ordløse tegneserie kan lånes på biblioteket. Du kan reservere den ved at klikke på billedet af forsiden herunder.