Novellekonkurrence

Er du mellem 11-14 år og elsker du at skrive og skabe universer?

Om novellekonkurrencen

Novellekonkurrencen er for unge ml. 11-14 år, og løber hver efterår og vinter, som opvarmning til Vi elsker bøger-festival. 

Du kan vinde flotte bogpræmier og møde andre skriveglade unge. Vinderne kåres til en stor præmieoverrækkelse under festivalen d. 18. marts 2026. 

 

Konkurrencen i 2026

Vi starter konkurrencen i efteråret 2025!

Du kan allerede nu gå igang med at skrive på din fortælling! 

Se information og krav til novellens form og indhold her på siden. 

Deadline for at indsende sin novelle er d. 4. februar 2026. 

 

Årets tema: Vanvittig viden og vilde historier

I år skal du lade dig inspirere af vores sprudlende tema om alt det, der sker omkring os - og inden i os - og går på opdagelse i videnskabens forunderlige og gigantiske univers. Så tag kikkert med, forstørrelsesglasset frem og find inspiration i verden omkring dig. 

Skal din novelle tage udgangspunkt i virkelighedens forunderlige verden? I vores tilblivelseshistorie og fortidens hændelser, i fjerne galakser eller i en ikke så fjern fremtid? Eller hvad med skelsættende opfindelser, grænseoverskridende forsøg eller vilde opdagelser? Måske du dykker ned på havets bund, eller zoom helt ind på kroppens mikroskopiske mirakler? Eller vender du det hele på hovedet – for hvad er egentlig virkelig virkeligt?

Gå på opdagelse i alt det der findes omkring dig, opsøg det ukendte og løs de uopklarede mysterier - mod og nysgerrighed kan åbne de fleste døre! Det er kun fantasien, der sætter grænser! 

 

Skriveworkshops i januar

Træn dine skrive-skills og arbejd med din novelle til en af vores workshops med forfatter Saynab Farah Dahir tirsdag d. 13. januar kl. 16.30-18.30 på Vesterbro Bibliotek og torsdag d. 15. januar kl. 16.30-18.30 på Sundby Bibliotek. 

 

Tilmeld dig tirsdag d. 13/1 kl. 16.30-18.30 på Vesterbro Bibliotek

 

Tilmeld dig torsdag d. 15/1 kl. 16.30-18.30 på Sundby Bibliotek

 

Kravene til novellerne 

  • Alle genre er velkomne.
  • Du skal være mellem 11 og 14 år for at deltage.
  • Novellens tema skal være indenfor det beskrevne tema (se ovenfor).
  • Novellen må højst fylde 5 A4-sider, med linjeafstand 1½ og bogstavstørrelse 12.
  • Novellen skal skrives på dansk.
  • Novellen skal skrives i Word og gemmes under samme navn som novellens titel. I dokumentet skal desuden KUN fremgå: Dit navn og alder fx Josefine, 12 år.
  • De indsendte noveller, der ikke holder sig til disse krav, går ikke videre i konkurrencen. 
  • Din novelle skal uploades her 

Vær opmærksom på at, når du indsender din novellen, så samtykker du samtidig til at Københavns Børnebiblioteker må offentliggøre novellen på hjemmesiden eller i begrænset trykt format, men aldrig i kommercielle sammenhæng. 

  

Kåring

Der vil være 10 kategorier i alt som novellerne vil blive præmieret ud fra og vi kan allerede nu afslører de 5 første kategorier, som er:  

  • Bedste historie
  • Bedste karakter
  • Bedste plot (twist)
  • Bedste univers
  • Bedste titel  

Vinderne kåres til en stor præmieoverrækkelse under festivalen d. 18. marts 2026. 

Tilmeld dig vores kåringsceremoni d. 18. marts 2026 her

Har du spørgsmål?  

Så skriv til novellekonkurrence@kk.dk