
- Date
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
- Billetter: 75 DKK
- Bibliotek
- Ørestad Bibliotek
- Adresse
-
Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark
I dette nye, sjove foredrag vil Morten DD Hansen med sikker hånd guide jer gennem Danmarks nye dyreverden: Hvad arterne fortæller, hvad de betyder for resten af naturen, og hvilke man kan opleve hjemme i haven - og han kommer med bud på, hvem vi skal holde øje med som de næste.
Den danske natur er i evig forandring, bl.a. på grund af et varmere klima, og i disse år vælter det helt naturligt ind med nye dyrearter sydfra: Ulv og guldsjakal, seglgræshoppe, gaffelmejer, lille kejserguldsmed og blodcikade, sydlig blåhals, kongeørn, sølvhejre og fyrremejse. Foruden genindvandring af havørn, trane, vandrefalk, mellemflagspætte og mange andre.
Ydermere gør den øgede interesse for naturen, at mange arter først nu bliver erkendt som en del af den danske fauna, ganske enkelt fordi ingen før har kigget efter dem. Atter andre arter har vi mennesker indført fra fjerne himmelstrøg, og de optræder nu i nogle tilfælde invasivt i den danske natur.
Om Morten DD
Morten DD Hansen er biolog og tidligere museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus med base på Molslaboratoriet. Han har blandt andet medvirket i mange naturprogrammer på tv. Seneste i 2020 i konkurrencen "1 døgn, 2 hold, 3 dyr" på TV 2 sammen med Sebastian Klein, Bjørli Lehrmann og Vicky Knudsen. Han har også medvirket i tredje sæson af "Bidt, brændt og stukket" med Sebastian Klein i 2019.
I kategorien “Formidling for voksne” blev han ved Naturmødet i 2016 som den første nogensinde, kåret som Danmarks bedste naturformidler.