Udstillinger

Udstilling: Cropped Fields

Fra lørdag d. 15. marts og indtil d. 17. maj kan du se Christian Rischels geometriske kompostioner i udlånet på Ørestad Bibliotek. Kunstneren inviterer til fernisering lørdag d. 15. marts kl. 14-16.

Af Laura Noszczyk

I perioden 15.3.-17.5. kan du opleve Christian Rischels udtryksfulde udstilling "Cropped Fields" på Ørestad Bibliotek. Udstillingen skydes i gang med en fernisering, der er åben for alle, lørdag d. 15. marts kl. 14-16.

Om udstillingen

Christian Rischel fotograferer vejbelægning, afstribning og andre underlag. I udtrykket tilstræber han fællesskab med minimalistiske malere, ikke mindst Barnett Newman. Billederne er geometriske kompositioner med nogle få flader i balance, hvor vejbelægningens stoflighed træder frem. Overfladerne i vejbelægning er ordinære, men samtidig fulde af smuk tekstur. Ved at bruge fotografiet som medie, forsøger han at rumme det virkelige og det abstrakte på samme tid.

Udstillingen kan ses i åbningstiden i udlånet på Ørestad Bibliotek.