Brænder du for børn & litteratur? Så bliv praktikant hos os

Brænder du for børnelitteratur, den gode historie og inddragende og æstetiske formater? Er formidling for børn lige noget for dig og drømmer du om at prøve kræfter med arbejdet på et bibliotek? Så søg en praktikplads hos os!

Af Inger Bressendorff-Madsen

Solvang Bibliotek er en del af Københavns Biblioteker beliggende i Urbanplanen på Amager. Biblioteket er netop genåbnet efter tre års renovation. Til dagligt arbejder vi bl.a. med at udvikle, formidle og understøtte litteraturformidling og børnekultur for lokale familier, dagtilbud og hvem der ellers finder vej forbi vores flotte bibliotek. En vigtig del af arbejdet er relations arbejdet i lokalområdet og udvikling af partnerskaber med samarbejdspartnere.
Når du er praktikant hos os, indgår du i arbejdet på lige fod med os, hvor gode idéer er velkomne, medejerskabet stort og der er plads til alle. Vi er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

I dit praktikforløb vil du samarbejde med offentlige, kulturelle og frivillige aktører om planlægning og afvikling af små og store arrangementer. Du vil indgå i vores redaktionelle arbejde med hjemmeside og sociale medier. Alt sammen bakket op af din praktikvejleder og gode kollegaer. I foråret 2025 er fokus på udvikling og afprøvning af arrangementsformater i det genåbnede bibliotek, opsøgende indsatser i lokalområdet, tilbud til områdets dagtilbud og projekterne Amager Børnemusikfestival, litteraturfestivalen Vi elsker bøger, Sommer på Stranden – og en helt masse andre ting. Det bliver helt sikkert sjovt og lærerigt!

Hvem er du?
- Du er i gang med en videregående uddannelse
- Interesseret i at få erfaring med litteraturformidling for børn og kultur- og projektarbejde i en storbykontekst med udgangspunkt i Københavns Biblioteker
- Åben og nysgerrig på verden omkring dig
- Har gode idéer og lyst til at prøve dem og dig selv af

Vi tilbyder

- Praktisk erfaring med projektarbejde og litteratur- og kulturformidling særligt rettet mod børn
- Et godt netværk i Københavns biblioteker og kulturinstitutioner
- Kontorplads på Solvang Bibliotek
- En hyggelig og dynamisk arbejdsplads med mange samarbejdsflader og dygtige kollegaer spredt ud over Amager og København
- Mulighed for udvikling og opstart af eget projekt

Praktikstillingerne er på ml. 22-37 timer om ugen (alt efter hvad der passer med studiet). Det er ulønnet og med fleksibel arbejdstid – aften og weekendarbejde forekommer.

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte Børnekulturformidler Marie Blædel Larsen på Y72i@kk.dk / tlf. 2911 3089

Ansøgninger samt CV sendes via mail til Y72i@kk.dk

Ansøgningsfrist: 15. dec. Vi holder løbende samtaler.

Ansættelsesperiode: 15. jan. 2025 - 1. juli 2025. 22-37 timer ugentligt. (eller efter aftale)