Børn og unge

Læs og vind med Sommerbogen

Så er det nu! Sommerens vigtigste læselyst-event for de 6-15-årige tilbage!

Af Julie Ottosen

Tags

Børn 6-9 år Børn 10-12 år Unge 13-16 år Sommer for børn

Vi taler selvfølgelig om Sommerbogen, der i år løber af stablen d. 14. juni og varer helt til d. 24. august, så der er rig mulighed for at være med uanset om du skal på hjemmeferie, besøge Moster Oda langt oppe i de norske fjelde eller turnere rundt i staterne med dine forældre i ugevis.

Sådan deltager du:

  • Hent et udfordringsark på dit nærmeste bibliotek eller print arket fra Læsesporet nedenfor
  • Læs eller lyt til tre bøger og anmeld dem + gennemfør 10 af udfordringerne
  • Aflevér arket på biblioteket i den betjente åbningstid senest den 24. august og få en mulepose + en boggave + en badge.


    Find dit lokale biblioteks betjente åbningstider her.

Sidste år deltog over 1300 københavnske børn og unge i Sommerbogen og alle fik de, som man gør i år, en lækker Sommerbogen-mulepose og en boggave fra Københavns Biblioteker samt mulighed for at vinde hovedpræmien; at få lov til at tømme en boghandel på 5 minutter. Og endnu vildere er, at vi tidligere år har haft deltagere i København, som er løbet med hovedpræmierne!

Vi glæder os til at se jer på biblioteket og høre om alle de bøger I har læst i Sommerbogen. Og så krydser vi naturligvis fingre for, at der endnu engang skal findes hovedpræmie vindere i København!

Kærlig hilsen,
Børnebibliotekarerne i København