Foredrag og debat

Tine Høeg om "Ultramarin"

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Sundby Bibliotek
Jemtelandsgade 3
2300 København S
Glassalen, Kvarterhuset
Amar:Litt inviterer til en aktuel forfattersamtale hvor Tine Høeg taler med Lea Fløe

Amar:Litt er vildt begejstrede for at præsentere Tine Høeg i en samtale med Lea Fløe om Høegs aktuelle bestsellerroman "Ultramarin".

”Ultramarin” handler om kunstneren Dagny, der skal forsøge at få livet som kunstner til at flette sammen med at være mor, være datter og at indkøre sit barn i en vuggestue. Men det er også en historie om Dagnys ungdom om venskaber, om forelskelse, om at drages og om at skabe.

Og så er ”Ultramarin” muligvis den smukkeste bog, der er udkommet i mange år.

 

Om Tine Høeg

Der er ingen danske forfattere som Tine Høeg. Hun debuterede i 2017 med ”Nye Rejsende” og har siden skrevet tre romaner bl.a. den Netflix-filmatiserede ”Sult”. I 2025 udgav hun den udsøgt smukke ”Ultramarin”.

Tine Høegs bøger kredser om kvindelighed, mødrefølelser, kærlighed, begær og hvad det vil sige at være voksen. Og alle bøger er skrevet ordknapt, humoristisk, poetisk og altid meget tinehøegsk.

Til denne aften bliver hun interviewet af den fremragende litteraturformidler Lea Fløe Christensen.

 

Om Amar:Litt

Amar:Litt er en gruppe borgere på Østamager, der arbejder for at man ikke skal over broerne for at opleve store litteraturoplevelser. Vi gør det hele frivilligt og I er meget velkomne til at være med.

Arrangementet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Statens Kunstfond.