Musik*Krop*Sjov

Kom og vær med til musikalsk legestue for børn på Sydhavnens Bibliotek.

Musik*Krop*Sjov er en fast tradition her hos os i foråret og efteråret. Til Musik*Krop*Sjov synger, trommer, danser og leger vi sammen. Vi spiller musik, synger sanglege og bruger hele kroppen. Det er nemlig vigtigt at stimulere børnenes sproglige, motoriske og kognitive evner i de tidlige år, da børnenes evne til at tilegne sig læring senere i livet, bliver markant styrket. 

Det er smaddersjovt og billetten gælder 1 barn og deres voksen, der helt sikkert også bliver aktiveret! 

Scroll ned for at se alle arrangementer. Holdene er delt op i to forskellige aldersgrupper:

  • Musik*Krop*Sjov for børn på 1,5 - 3 år med Lotte Tænner. 
  • Musik*Krop*Sjov for børn på 3 - 6 år med Jane Okine.

Lotte Tænner er rytmepædagog og har sunget og lavet teater både med og uden børn gennem hele sit liv. Hun har arbejdet med musik og bevægelse på et væld af institutioner, og har haft musikalsk legestue her på biblioteket i mange år.  

Jane Okine er rytmepædagog og har været tilknyttet Karens Minde i flere årtier. Dertil kommer endnu flere års erfaring med at undervise både voksne og børn.