Expired

Fernisering - Sydhavnens Naturoplevelser-kortet

Kom og se det nye, inspirerende kort over Sydhavnens naturoplevelser.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Sted
Under kastanjetræet ude mod Wagnersvej
Adresse

Wagnersvej 19
2450 København SV
Danmark

Kom til fernisering! Vi har sammen med trækunstner Jeppe Hansen lavet et kort i genbrugstræ. Det er en hyldest til Sydhavnens mange naturoplevelser. Meningen er, at det skal inspirere dig til at tage på eventyr i den sydhavnske natur.

Kl. 17 går vi i Café Karen og holder Grøn Bar sammen med Grønne Nabofællesskaber. Grøn Bar er en uformel ramme til at møde ligesindede og finde sammen om klimahandlinger.

Mere om kortet:
I det grønne Sydhavn lever dyr tæt på mennesker og der er træer, som har set årstiderne skifte gennem de sidste 100 år. I det blå Sydhavn kan man fiske og sejle gennem kanalerne og se København udefra, ligesom sømændene har set den i 1000 år. Brug kortet til at tage af sted!

Mere om projektet:
Sammen om fremtiden er et projekt som er sat i søen af tænketanken Fremtidens Biblioteker, der med udgangspunkt i FN’s verdensmål samarbejder med biblioteker om at etablere generationsmøder mellem voksne 60+ og unge. Meningen er at skabe lokale fællesskaber, der deltager aktivt i den bæredygtige omstilling. Kortet er resultet af disse møder.