Viser hjemmesidens indhold for "Københavns historie" (251)

B93 er en ægte Østerbroklub med en lang historie. I årene efter at B93 blev stiftet, var I.C. Gandil en af de centrale personer i organisering af klubben og af idrætten i København.

Med sommerens komme kan man igen købe en is, en kop kaffe eller en souvenir på toppen af Rundetaarn. Salget fra Topkiosken er imidlertid blot det seneste kapitel i historien om handel i det gamle tårn.

Palle Sørensen dræber den 18. september 1965 fire politibetjente på Amager - i forbindelse med, at han stoppes af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig."

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.

Da Victoria Benedictssons store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."

"Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Hans Christian flytter hjemmefra – meget langt hjemmefra. Han vil blive til noget... noget stort!

Truslen fra britiske fly slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.

3 fra bogstakken: Indtil videre har denne sommer budt på flere dage til læsning end til strandture. Så er det godt, at der er rigeligt af bøger at tage af. Jeg har smidt en krog i strømmen af nye titler på bibliotekerne og har trukket tre spændende titler i land.

Solen blinker i vandet. Det er sommer i København, og det betyder badeliv, vaffelis og gyset, når man hopper i havnens kølige vand. Som københavnere i mange generationer gjorde. Indtil havnen blev så beskidt, at man ikke engang ville bede skolebørn hoppe i længere.

Det var frygteligt at se passagerne kæmpe for livet og høre deres foruroligende skrig. På dette tidspunkt var havet én stor masse af mænd, kvinder og børn, som kæmpede for at få luft og kvaltes i vandet.

Bag om Københavnerhistorikerne: Forfatteren Kåre Lauring er historiker og fotograf. Han står bag en række fotobøger om Københavns historie, og har desuden beskæftiget sig med mange forskellige sider af søfartshistorien.

Den store majestætiske bygning på Kongens Nytorv 13 huser Danmarks største stormagasin. Det var Magasins to grundlæggere, der stod bag byggeriet af huset, der i 1893 åbnede for et begejstret og forventningsfuldt publikum.

Denne episode handler om børn og arbejde – børnearbejde i slutningen af 1800-tallet.

Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: En sjælden gang i mellem er der åbent i porten til Hedebygade 30 A. Fra porten kan man komme til baghuset, hvor Tove Ditlevsen havde sin barndom på 4. sal. I porten hænger der en flot mindeplade af plexiglas, der er lagt over to af digterens håndskrevne digte ”Skellet” og Længsel”. Mindepladen er opsat af Arbejdermuseets Venner i 2002, hvor Tove Ditlevsen ville være fyldt 85 år.

Du hører om en stinkende by, med åbne kloakker og rendestene fulde af lort – så dybe, at børn kan drukne i dem.

Istedgade overgiver sig aldrig... og dog. Vi er tilbage på 60'erne og 70'ernes Vesterbro.

Synes du en tur i Zoologisk Have er en smule kedelig og ordinær? Så tag med tilbage til 1901 og oplev, hvad de dengang gjorde for at peppe det hele lidt op.

Queer history fra før der var noget, som hed queer. Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn.

Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede.

Fregatten Fredensborg stævner ud fra Københavns Havn - med varer fra København til Guldkysten, med afrikanske slavegjorte fra Guldkysten til de dansk vestindiske øer – og tilbage igen til København

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

Himlen er blå og livet det er skønt - mormors kolonihavehus. Det er få af os, der ikke kan synge med på Eva Madsens glade hyldest til kolonihaven, der har en lang københavnerhistorie. Københavns ældste, upolitiske kolonihave blev anlagt i 1892 lige udenfor Christianshavns Vold. Vennelyst hedder den, og sammen med haver ved Guldbergsgade blev de grobund for et nyt - og grønnere - kapitel i Københavns historie.

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.

160 meter mellem Gammel Mønt og Åbenrå; det er Vognmagergade. En kort gade med husnumrene 5, 7, 9 og 11 samt 2, 8, 8B og 10. Beskeden, jo vist, men ikke uinteressant.

Sidst i 1970’erne sprænger en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder lever danskerne i en blanding af skræk og fascination.

En juletragedie: Juleaften var der drukgilde i Vognmagergade 17. Dagen efter fandt man en kvinde liggende død. Her er sagen, som aviserne beskrev den.

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?”

Ladegården var Københavns største fattiggård og arbejdsanstalt. Den blev oprettet i 1822 og i 1850 boede der næsten 2000 fattige på Ladegården.

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.

En fashionabel dansk læge og en kur mod homoseksualitet?

I denne episode kommer du blandt andet på besøg bag pigtråden i de københavnske flygtningelejre 1945-49.

Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.

Magasins juleudstillinger: Der var en tid, hvor mekaniske nisser og snelandskaber i vat kunne trække store folkemængder til Magasins julevinduer.

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

Mindetavle i Indre By: På bygningen Toldbodgade 45 er opsat en mindetavle som erindrer besættelsesmagtens angreb på Amalienborg 19. september 1944.

Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Bag om københavnerhistorikerne: Hun kender byen indefra, siger Pia Fris Laneth, der er født og opvokset i Nørrebros Sorte Firkant. I dag interesserer hun sig som historieskribent bl.a. for mentalitetshistorie. For hvordan er noget først helt, helt utænkeligt – for derefter at blive både oplagt og fuldstændig rimeligt?

En historisk selfie fra årene omkring 1910-12 fortæller om en revolution inden for fotografiet og trækker tråde til den berømte teatermaler Carl Lund, der gang på gang overgik sig selv fra sin malersal i Rundetaarn.

Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister

To episoder om Grevinde Danner, født Louise Rasmussen

Bag om København tager dig med til en tid, hvor demokratiets spilleregler sættes ud af drift, Grundloven trues og borgerkrigen lurer lige om hjørnet.

Slaget på Fælleden - et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled.

I skyggen af kampen mod besættelsesmagten, samler Karen en bande af modstandsfolk, som begår en række røverier.

Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

"Det stinker fælt, fordi væggene er blevet brugt som, nå ja, toilet – og det vrimler med rotter - som i nattens løb æder af hendes lys."

”Når dagens jagt efter usle skillinger, de behøvede til megen brændevin og en smule mad, er endt… synker det hærgede kvindelegeme sammen her, svækket og udmarvet af last – arret og pint af utøj, stinkende af spiritus."

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet

I København i de første dage af september 1807 - rettes det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen.

"De fem mørke år" - 9. april 1940 til 4. maj 1945. Her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’.

Bag om København’ følger i Herman Bangs fodspor og tegner et billede af hvordan livet var for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72)

Begge var de børn af det rå og fattige Nørrebrokvarter kaldet Rabarberlandet, senere blev de en del af Lersøbøllerne, der holdt til i mosen og krattet omkring Lersøen. Slagsmål, indbrud og ballade med politiet var en del af dagligdagen.

Sæt en klemme på næsen og tag med til det snavsede, stinkende og tætbebyggede Københavns pesthuse, pesthospitaler og pestkirkegårde.

”Et virkeligt talent baner sig vej så at sige gennem et nøglehul” skriver Johanne Luise Heiberg.

”Hvad jeg i denne plads led af savn, sult og kulde, det kan ikke beskrives. Spisekammeret var aflåset, så jeg måtte nøjes med den afmålte mad, jeg fik, og da den var meget utilstrækkeligt, købte jeg selv brød og spise det i smug. Jeg havde ikke mod til at forlange mere mad’.

Dr. Dampe – en mand med en sag, en mand med sine meningers mod.

»Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«.

Det Kongelige Teater er guldalderens mødested for byens borgere.

Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. men hun er også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie.

Bag om København er med ved Tivolis åbning, følger Georg Carstensens mange projekter og rejser ud i verden.

Kort efter den Anden Verdenskrig viser en rundspørge at der blandt danskerne er et flertal, der finder sex mellem mennesker af samme køn lige så forkasteligt som voldtægt og drab.

”Den lyd, der hørtes, lød, som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre i gruset.”

Mor Sigbrit bliver lagt for had af landets adel, der afskyr at en magtfuld kvinde, står mellem dem og kongen. Og på mange områder har større indflydelse end Rigsråd og adel tilsammen.

Oktober 1728. I tre døgn står København i flammer. Det er den største brand i Danmarks historie – og byen bliver aldrig helt den samme igen.

Det borende X. Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i kriminalhistorien.