Italiensk arbejdskultur

Et foredrag ved translatør og tolk Carina Graversen
Date
Tid
19:30 - 21:00
Pris
Hent billet via billetlinket: Gratis
Sted
"Toves Rum, i voksenbiblioteket i stueetagen
Adresse

Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark

Foredraget med Carina Graversen handler om italiensk arbejdskultur og hvordan danske medarbejdere oplever – nogle af - de kulturelle forskelle, som de møder på en italiensk arbejdsplads. Foredraget vil fokusere på udvalgte aspekter af de forskelle der er på en italiensk arbejdsplads og en dansk, fx inden for tidsopfattelse, sociale relationer, ledelse, arbejdsrutiner osv. 
Med udgangspunkt i bl.a. italienskstuderendes erfaringer fra italienske arbejdspladser, eksempler fra danskere bosat i Italien og fra foredragsholderens eget virke, vil foredraget give et indblik i nogle af de kulturelle forskelle, der gør sig gældende og kan være en udfordring for danske medarbejdere. 

Om Carina Graversen

Carina Graversen er tolk og translatør i italiensk og har i over 20 drevet selvstændig virksomhed. Hun arbejder primært for danske myndigheder, politi og domstole, og siden 2012 har hun været tilknyttet de store anlægsarbejder (Metrocityringen, Odense Universitetshospital, Køge Sygehus, Storstrømsbroen) og løst opgaver for både de italienske entreprenører og de danske faglige organisationer. 
Carina er ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor hun underviser i virksomhedskultur og italiensk fagsprog og med ansvar for praktikforløb for studerende i italiensk. 

Siden 2020 arbejder Carina desuden som karrierecoach for italienere bosat i Danmark
 

Et samarbejde med...

Arrangementet er blevet til i samarbejde med foreningen Sociéta Dante Alighieri.