- Tid
- 15:00 - 15:40
- Pris
- Billetten er: Gratis
- Bibliotek
- Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
- Adresse
-
Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark
Her er musik, sjov og spas, og H.C. Andersen med et twist, men også alvorlige temaer som sorg, ensomhed og bånd mellem generationer. Vigtige spørgsmål, som ikke mindst i corona-tiden har
været forstærket og oplevet af mange børn og voksne.
Forestillingen vokser ud af H. C. Andersens kendte eventyr. Og spørgsmål stilles – hvem bestemmer over eventyrene? Her bytter de tre medvirkende roller i ét væk, mens fantasien løber løbsk i en blanding af musik, sang, skuespil, animation og dukkespil.
Komponist og accordeonist Branko Djordjevic har skrevet den velklingende, finurlige og mangefacetterede musik, hvor citater fra operaer af Mozart og Rossini blandes med helt nyskrevet musik. Som vaskeægte musikteater veksler formen mellem mellem talt dialog og musikalske indslag, så der både er noget for musikelskere og teaterentustiaster.
Medvirkende: Mariann Mikkelsen, Hans Dueholm og Branko Djordjevic.
Musik: Branko Djordjevic.
Tekst: Birgitte Holt Nielsen.
Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen og Tingbjerg.
Teatermagi i efterårsferien: Se det fulde festivalprogram