MiniBiblioteket
Hver tirsdag og torsdag kl. 10 er der sjov og løjer på alle Københavns Børnebiblioteker


Minibiblioteket - i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
Vær med tirsdage og torsdage kl. 10.00, når der afholdes Minibiblioteket i børnebiblioteket på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
I Minibiblioteket kan I være med, når vi læser højt fra pegebøger og billedbøger, synger fagtesange sammen, ser minibio eller laver dukketeater.
I børnebiblioteket på. 1. sal finder I programmet for Minibiblioteket den kommende måned, hvor I kan læse mere om, hvilke aktiviteter vi afholder på de enkelte dage samt hvilken aldersgruppe aktiviteten henvender sig til.
Hvis I er en institution, bedes I tilmelde jer Minibiblioteket ved at sende en mail.
OBS. Der er ikke Minibiblioteket i skolernes ferieuger.
Minibiblioteket - på alle biblioteker i København
Der er Minibiblioteket på alle Københavns biblioteker hver tirsdag og torsdag kl. 10.
Aktiviteten er for daginstitutioner og familier med børn i alderen 0-6 år.
Det er en oplagt mulighed for at introducere børn til bibliotekets forunderlige verden, opmuntre dem til at udforske bøgernes univers, og give dem en kærlighed til læsning, der kan vare hele livet. Vi byder velkommen og giver mulighed for, at børnene kan lære, lege, og vokse gennem litteraturen.
Glæd jer til en hyggelig og inspirerende stund. Der vil være forskellige aktiviteter på bibliotekerne, som skifter fra uge til uge.