Yndlingsbog
Lyt med, når forfattere og kulturpersonligheder deler deres bedste læseoplevelser.
Yndlingsbog: Podcasten om de bedste bøger
Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere og kulturpersonligheder deler deres største læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år.
Korte episoder
Vi har to krav til den bog, de vælger – det ene er, at bogen skal være oversat til dansk, og det andet er, at man skal kunne låne bogen på biblioteket. Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger, og episoderne er lavet som korte litterære snacks på 12-15 minutter.
Lyt med hver uge, snak med om forfatternes yndlingsbøger og få ny inspiration til dit eget læseliv.
Hvor finder du podcasten?
Find 'Yndlingsbog', hvor du normalt lytter til podcasts eller her på siden.
'Yndlingsbog' er produceret af Københavns Biblioteker, og dine værter er litteraturformidlerne Signe Marie Højlund, Jakob Andersen og Mathias Emil Stenrøs.
Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.
Seneste episode af Yndlingsbog
Felix Thorsen Katzenelson: Det er et godt råd til livet – det ku' godt stå henover lænden!
Hvad tænker du, når du hører ordet "poesi"? Måske noget smukt. Sikkert noget svært. Måske tænker du på metaforer og symboler, der skal oversættes – som hvis et digt skulle løses som en rebus.
Sådan har mange af os det. Men poesi kan også være sjovt og handle om noget så genkendeligt og jordnært som... onkler.
I dette afsnit af Yndlingsbog kan du høre forfatter og journalist Felix Thorsen Katzenelson fortælle om, hvordan Pia Juuls digtsamling Avuncular fik ham til at tænke på sin onkel Keld – og hvorfor den både fik ham til at grine, sørge og måske endda overveje en tatovering med et citat fra et af digtene.
I studiet: Mathias Emil Stenrøs
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Avuncular af Pia Juul
Skruk skurk af Felix Thorsen Katzenelson