Københavns historie

En dåre i København

August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op.

Af Berit Freyheit

Og opholdet i København udvikler sig sprængfarligt for ægtefællerne.

Dette er en forfærdelig bog. Jeg indrømmer det uden forbehold og med sviende anger.
Hvad der har affødt den? Et berettiget behov for at vaske mit lig, inden det skal stoppes ned i kisten. (En dåres forsvarstale)

Forfatteren August Strindberg er i København. Han og hans kone Siri von Essen er i konstant kamp med hinanden, og også hans teaterstykker vækker opsigt - og ikke kun på den gode måde.

Jeg researchede til denne episode under den første corona-nedlukning i marts 2020, men episoden blev aldrig til noget. Men nu er der gået fem år og så må det være på tide!

Vi skal møde Strindberg, som har det svært med konen og med kvinder i al almindelighed - og sladderen kører på højtryk i København.

Til beroligelse. I anledning af de skæmtsomme rygter, mine litterære meningsfjender har udspredt om min person, skal jeg herved tilkendegive for venner og frænder, at jeg ikke har voldtaget børn og ikke har været delagtig i tyverierne i Taarbæk. 

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Læst udover bibliotekets bøger:
Strindberg i Danmark fra Kristeligt Dagblad
Strindberg overskred alle anstændighedens grænser fra historienet.dk
Om August Strindberg på tidsaand.no

Og et klip fra tv-versionen af ’En dåres forsvarstale’ fra 1976

I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. 

Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie

Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker

Musik: Epidemic Sound