Højtlæsning til børn ifølge Vigga Bro

For Vigga Bro er historiefortælling og højtlæsning en kunstart, som trives allerbedst hos mor eller far sammen med børnene i en sofa eller seng. I de stunder deler voksen og barn bogens verden sammen i en fælles oplevelse, hvor der kan stilles spørgsmål og forklares. 

Når man læser sammen med et barn, så sker der noget andet, for så forstår barnet meget mere, fordi man hele tiden lynhurtigt kan besvare spørgsmål - hvorfor det og hvorfor det? Det er en dialog, fordi man lytter og oplever sammen, forklarer Vigga Bro.
 

Højtlæsning derhjemme 

Højtlæsning og historiefortælling har altid fyldt meget for Vigga Bro i opvæksten.

Min mor læste meget højt. Det har altid været magisk, når min mor satte sig og læste. Jeg kommer ud af en familie, hvor man fik fortalt historier. Min mor, farbrødre og søskende fortalte. Jeg var lille, så jeg skulle være lytter, men så generede jeg alle mine skolekammerater med at fortælle historier. Jeg har altid forstået den betydning historiefortælling har haft og det er noget jeg er gået meget op i. Højtlæsning i hjemmet synes jeg især er fantastisk.  

Da Vigga Bro selv fik sin datter Anna Bro, var glæden ved bøgerne vigtigt at give videre, derfor begyndte hun allerede med pegebøger, billeder, ord og højtlæsning.

Man siger, at det smitter og at børn bliver bedre til at læse, hvis man læser op for dem. Jeg har en datter der er blevet dramatiker, så jeg har jo nok været skyld i det, men hun trives med det, så det er jo godt. 

Og Vigga Bro læste altid bøger op for sin datter, som hun selv havde lyst til at læse højt, for ikke at kede sig selv.

Lysten er vigtig ellers bliver oplæsningen mekanisk og fraværende. Det er ikke sjovt at høre på, derfor skal man selv have lyst til historien, så sidder man med barnet og glæder sig sammen. I gamle dage brugte man historiefortælling som indlæring, fordi hvis du fortæller noget med en historie, så husker man det bedre. 

Højtlæsning fra vugge til grav 

Ifølge Vigga Bro er der ikke stor forskel på, hvordan man skal læse op for små eller større børn, men små børn er mere hengivne, de glemmer i højere grad tid og sted.

Små børn forstår i langt højere grad, at tingene kan være absurde, det behøver ikke at være naturalistiske. De forstår godt det der flow mellem virkelighed og fantasi. De synes det er helt naturligt, at man lader hunde og katte tale med hinanden og de ved udmærket godt, at man ikke lige pludselig kan flyve, men det da dejligt at tænke på - små børn siger mere ja. 

Historiefortælling er heller ikke noget man kun skal dyrke som lille, men også som voksen, hvilket Vigga Bro gjorde sammen med hendes afdøde mand Erik Moseholm.

Det er faktisk en god idé at læse op, også når man er voksen. Det er rigtig sjovt. Min mand og jeg, vi dyrkede det. Du oplever højtlæsningen sammen og du har hele tiden en løbende diskussion om bogens verden eller det der står i avisen. Man skal ikke holde op med at lære, så ender man med at blive kedelig og gentagende. 

Også selvom Vigga Bro er ordblind har det ikke stoppet hendes lyst til læsning og bøger.

Fordi jeg var så optaget af, hvad sådan nogle bøger kunne gemme, så læste jeg utrolig meget og det har været en gave for mig, for så har jeg kunnet gøre noget med min ordblindhed. At læse, er den bedste opdragelse du kan give dig selv, hvis du er sulten og har lysten. 

Viggas gode råd til højtlæsning derhjemme 

• Find nogle gode bøger du også selv kan lide at læse
• Spørg på biblioteket, og spørg bibliotekaren, som er opdateret på området - de kan inspirere, give gode råd og tips
• Gå med lysten
• Læs sammen og skab oplevelsen sammen

Snyd de små med en godnat-godnat-historie og få dem til at sove 

Fortæller du en rigtig ophidsende historie inden barnet skal sove, så kan du fortælle en lille godnat-godnat-historie.  

Begynd med: 

• Der var engang en lille pige/dreng, der hed (Navn på barnet) 
  “Ligesom mig” ”Ja, det var rigtig, det var sørme ligesom dig”  
• Og så i morges, der kunne hun/han overhovedet ikke finde på, hvad hun/han skulle have på i børnehaven.  
  ”Det var ligesom mig” ”Ja, det var ligesom dig”. 

Og sådan fortsætter du med at fortælle om barnets dag og til sidst sover barnet. Hvis det ikke hjælper, så synger du en lang kedelig sang på en meget dyb tone, så falder de små i søvn.