Angreb på Amalienborg

Den 19. september opløste den tyske besættelsesmagt det danske politi. Klokken 11 lød luftalarmen og samtidig gik tyske politisoldater til angreb på politistationerne i København. Flere steder i byen blev der åbnet ild og særligt ved Amalienborg blev det dramatisk.

Under opskriften "Drevet tilbage fra Amalienborg Plads 3 gange" beretter Søren Hansen i "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse": "Til Amalienborg Slotsplads indløb en Melding om, at man snart kunde vente tysk Militær paa Pladsen. I Hast blev der lavet Spærringer, Skudstillinger og lette Barrikader. Hele tre Gange blev Angriberne drevet tilbage med et Tab, som anslaas til at være hen ved en halv Snes Døde og 30-40 Saarede. Angrebet førtes fra Ny Toldbodgade og Havnekvarteret. I Forsvaret deltog ogsaa Civile, som Tyskerne mente at spore tilbage til Ejendommen Amaliegade 39. Der blev kastet Bomber ind i Ejendommen, som hurtigt stod i Brand. Branden bredte sig til Naboejendommene, Amaliegade 37 og 41. Det tyske Militær nægtede det danske Brandvæsen og Ambulancerne Adgang til Brandstedet – Det synes, som om der er givet Ordre til det tyske Militær om at trække sig tilbage fra Amalienborg. Politiet holdt Stand og bevogter stadig Slottet. Der blev affyret ca. 15.000 Skud paa og omkring Slotspladsen. Under Sammenstødet saaredes Palæforvalter, Kaptajn Schlichtkrull svært.

Dagen efter opsummerede Søren Hansen forløbet d. 19 september ved Amalienborg: "Efter det foreløbigt oplyste synes Situationen paa Amalienborg at have udviklet sig saaledes: Da Bevogtningsstyrkens Leder blev klar over, at der skete Angreb paa Politistationen i St. Kongensgade, fordelte han en "fremskudt Styrke" på sine henved 100 Politibetjente i alle Trappegangene i de tilstødende Gader. Fra Trappevinduerne kunde man derfor aabne Ild mod de første tyske Patrouiller, der forsøgte at forcere Slotspladsen. Tyskerne have flere saarede og maate trække sig tilbage. I Mellemtiden trak de danske Politifolk sig tilbage til Slotspladsen og gjorde sig klar til Kamp. Afspærringer med Pigtraad og spanske Ryttere var i Mellemtiden etableret, tildels ved Civiles og CB-Folks Hjælp. Kort efter ankom de tyske Forstærkninger, der bestod af ca. 100 Marinere, som imidlertid blev standset ved Spærringerne og ikke formaaede at bryde disse. Det kom til en voldsom Ildkamp, der varede et Par Timer. Ud for Larsens Plads var de tyske Orlogsfartøjer blevet forhalet, saa de laa på Højde med Slottet. Kanonerne ombord blev gjort skudklare, men kom ikke i Funktion. Kl. 14,30 blev Kampen indstillet, idet man da fra tysk Side meddelte, at hele Udviklingen paa Amalienborg var "en dybt beklagelig Misforstaaelse"; det havde selvfølgelig ikke været Hensigten, at Kongens Politivagt skulde afvæbnes. Tyskerne vilde straks trække sig tilbage og overlade det danske Politi at varetage Bevogtningen af Kongen.
Under Kampen blev paa dansk Side tre lettere og én (Kaptajn Schlichtkrull, Kongens Adjudant) alvorligt saaret. Paa tysk Side anslaas Tabene til mindst en halv Snes Døde og 3-4 Gange saa mange Såårede. Civile deltog paa dansk Side med stor Energi, og i et Øldepot i Amaliegade blev indrettet "et Nødfort". Da almindelig Ammunition var opbrugt, brugte man Bajere som "Haandgranater" med betydelig Virkning. Tyskerne holdt sig i stor Afstand, mens "Granaterne" susede ned gennem Gaden."

Interneringen af dansk politi

Efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940, blev det politisk besluttet, at det danske politi skulle samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt.

Efterhånden som sabotageaktioner og anden modstand mod besættelsesmagten greb om sig, mistede besættelsesmagtens tilliden til det danske politi. 19. september 1944 igangsatte tyskerne Aktion Möwn og storbyernes politikorps blev arresteret.

Livgarden var blevet afvæbnet i august 1943. Derfor var opgaven med at beskytte kongehuset overgået til politivagten ved Amalienborg. Som Søren Hansen skriver i "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse" blev to danske politifolk og kaptajn Schlichtkrull såret. På tysk side døde 20 og 40 blev såret.

Knap 2000 politibetjente blev, efter Interneringen af det danske politi, deporteret til tyske kz-lejre, andre betjente og grænsegendarmere blev indsat i Frøslevlejren. De politifolk der ikke blev taget af tyskerne, gik under jorden. 59 politifolk døde i tyske kz-lejre.

Mindetavlen

Mindetavlen på Toldbodgade 45 sidder ved hjørnet af indkørslen til Amalienborg Slotsplads, overfor Amaliehaven/Larsens Plads. Ved tavlen ses skader forvoldt at tysk kanonild stadig.

Teksten på tavlen: "SKADE FORVOLDT / AF TYSK KANONILD FRA / BESÆTTELSESMAGTENS / ANGREB PÅ AMALIENBORG / 19. SEPTEMBER 1944 /// [politiemblem] /// ANGREBET / BLEV SLÅET TILBAGE AF / DANSK POLITI"