Københavns historie

Magasin under besættelsen

I denne måned er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i de danske radioer, og fem års tysk besættelse var slut. Besættelsesårene betød store ændringer for Danmark generelt, men også for Magasin. Stormagasinet måtte tilpasse sig de nye tider, hvor varemangel, luftalarmer, regler om mørklægning og lukkede grænser blev en del af hverdagen.

Af Britta Smits, museumsinspektør, Magasin du Nord Museum

Omdrejningspunkt for organisering af illegalt arbejde

Magasin markerede sig på flere måder under besættelsen, og stormagasinet blev omdrejningspunkt for organisering af forskelligt illegalt arbejde. Mange af stormagasinets ansatte tog del i modstandskampen. Det skete i flere forskellige grupperinger, og uden kollegaerne nødvendigvis vidste, hvad der foregik. Flere medlemmer af Magasin-grupperne samledes regelmæssigt til skydeøvelser, der blev afholdt under dække at være personaleforeningsmøder. Nogen grupper var involveret i at hjælpe jøder og illegale til Sverige, mens andre var med til at transportere våben og ammunition i Magasins varebiler.

I juleudstillingen 1944 blev der i nissehøjen lavet et hulrum, hvor man kunne gemme våben for tyskerne.
Kvinder med rationeringsmærker i hånden står i kø i Magasin. Varemangel og rationering var en del af besættelsesårene.

Våben gemt i juleudstillingen

Den illegale presse havde ofte brug for hjælp til distribution af blade, og da stormagasinet havde et stort distributionsnet, hjalp man flere gange til. Omkring 20.000-30.000 illegale blade blev udsendt fra Magasin.
Der er også flere eksempler på, at ansatte gemte militæruniformer og våben for tyskerne rundt omkring i forretningen. Selv i juleudstillingen i 1944 blev der i en kæmpehøj omgivet af dansende nisser lavet et hulrum, som kunne anvendes som skjulested for våben. 
Det var ikke ufarligt at udføre modstandsarbejde, og flere af Magasins ansatte blev anholdt af tyskerne, mens andre måtte flygte og "gå under jorden".

Schalburgtage-angreb rammer Magasin

Schalburgtage var det folkelige navn for de angreb, der blev udført som hævn for de danske modstandsaktioner. Angrebene var rettet mod den danske modstandsbevægelse, men også det danske samfund generelt. Magasin var populært hos danskerne, og derfor var forretningerne også et oplagt mål for hævnaktionerne. Magasin blev i løbet af besættelsesårene ramt af flere Schalburgtage-angreb. Forretningerne i Aarhus og i København blev ramt, men også filialen i Vejle blev udsat for et angreb. Den 13. maj 1944 blev Magasin på Kongens Nytorv ramt af endnu et Schalburgtage-angreb. Denne gang blev vinduer blæst ud, og der var store ødelæggelser.

Under besættelsen blev Magasin ramt af flere Schalburgtage-angreb.
Den 13. maj 1944 blev Da Magasin blev ramt af endnu et Schalburgtage-angreb i maj 1944 var det med store ødelæggelser til følge.

Befrielsen

Om aftenen den 4. maj 1945 lød befrielsesbudskabet i radioen. Tyskland havde kapituleret. Da Magasins ansatte mødte ind om morgenen den 5. maj, kom de ind til en befrielsespyntet hovedhal. Der blev holdt et morgenmøde, hvor Magasins direktører Schibler og Bøgelund-Jensen talte. Derefter sang personalet første vers af sangene ’Kong Christian’ og ’Der er et yndigt land’, hvorefter de ansatte fik fri resten af dagen.

De følgende dage var der travlt med at oprette et hoveddepot i forretningen, så man kunne forsyne frihedskæmperne. I dagene efter krigens afslutning blev der i Magasin sørget for bespisning af 300-400 modstandsfolk. På 10 dage serverede en forplejningsgruppe over 10.000 portioner mad.

Til stor glæde kunne man kort efter befrielsen også begynde at byde flere ansatte velkommen hjem; nemlig dem der under besættelsen havde været fængslet af tyskerne, gået ”under jorden” eller flygtet udenlands.

Befrielsen.

I podcasten "Magasin under Besættelsen" kan du høre mere om begivenhederne i stormagasinet under besættelsesårene. Find den hvor du normalt lytter til podcasts. 
Du kan også besøge Magasin du Nord Museum. Museet har gratis adgang.