Mindelunden

Forhistorien for området Området, som i dag er Mindelunden, Ryvangens Naturpark og Svanemøllekasernen, var oprindeligt et stort område, der siden 1895 havde hørt til Ingeniørtropperne. Før det havde Ingeniørtropperne haft kaserne i det område, der i dag er Østbanegade, Kristianagade og Fridtjof Nansens Plads. Deres øvelsesområde var Østre Anlæg, men blev nu et større område i det, der hed Ryvangen. Ingenørkasernen, som i 1956 skiftede navn til Svanemøllens Kaserne, var opholdssted for soldaterne, mens det bagvedlæggende terræn blev brugt til øvelsesplads.

Da Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland den 9. april 1940, indgik man et samarbejde, der betød, at den danske hær bestod, men der skulle gives plads til de tyske besættelsestropper. I praksis blev de tyske soldater installeret i kasernens murstensbygninger, mens de danske soldater blev forvist til øvelsesterrænet, hvor de boede i barakker bygget af træ. Da samarbejdet brød sammen den 29. august 1943, og den danske regering trådte tilbage, blev den danske hær angrebet. Mange steder i Danmark blev det til kampe mellem de danske og tyske soldater. Også i Ryvangens område, hvor indgangen til området var ved Ryparken, hvor der i dag er busvendeplads for linje 14.

Fra da af blev det en hård besættelse, hvor Gestapo hærgede, og der var risiko for at blive sendt i tysk koncentrationslejr eller tysk fængsel, hvis man lavede illegalt arbejde. Alvorlige forbrydelser som sabotage eller vold mod besættelsesmagten eller deres hjælpere kunne udløse en dødsstraf ved den militære domstol. Stedet for henrettelserne var hemmeligt. Hvor tyskerne begravede de dræbte, var også hemmeligt.

Det uhyggelige fund

Den 5. maj 1945 ankom en gruppe modstandsfolk fra Holger Danske til Ryvangen, og her blev det afsløret, at det var i dette område, både henrettelser og nedgravninger foregik. Begravelsesområdet er i dag markeret med et stendige. I 1945 var her åben mark, og man kunne se pinde med numre sat som markering af grave.

Nogle steder stak kun nogle kviste op som markering, og atter andre nedgravninger var slet ikke markeret. Man blev nødt til at grave hele området op for at være sikker på at finde alle. Lidt over 200 personer blev gravet op. Nogle var skudt af Gestapo eller andre nazistiske grupper under anholdelser og lignende, og var altså også begravet her. Tre danske SS-soldater blev også fundet her. Så man havde brugt stedet internt til henrettelser også.

Ideen om at skabe Mindelunden blev til ret hurtigt. Spontant kom folk ind i området, inden man begyndte på opgravningen, for at lægge blomster. Man talte med de pårørende om ideen med at genbegrave deres kære det samme sted og danne en mindelund.

Henrettelsespladsen

I området fandt man også en skydebane med tre henrettelsespæle. To af pælene var skudt halvt over – lige i hjertehøjde. Den tredje pæl var også skudt godt i stykker, men stod dog stadig i fuld højde. Snore med hvide klude hang på pælene eller lå på jorden. Dem havde de dødsdømte om halsen, så de tyske soldater havde et mål at sigte efter. Fundet gjorde stort indtryk på både modstandsfolkene, der opdagede området, og de besøgende, der kom i tiden efter og lagde blomster. Pælene fik en nærmest hellig status, og selvom dette område forblev på militærets område, blev skydebanen behandlet med stor respekt.

På mærkedage og ved særlige begivenheder åbnede henrettelsespladsen op for de besøgende fra Mindelunden. I 1967 nedtog man pælene og bragte dem på Frihedsmuseet. Man blev bekymret for træets holdbarhed, og man havde desuden observeret gæster tage splinter fra pælene med som en souvenir. I stedet blev tre bronzekopier opsat. Kopierne var allerede blevet støbt i 1945 kort efter befrielsen.

Ifølge en artikel fra avisen B.T. den 15. maj 1967 var det en oberstløjtnant Mandrup-Poulsen, der tog initiativ til støbningerne. Ellers vides det kun, at det var på Zink- og Bronzestøberiet Lauritz Rasmussen, at pælene blev støbt. Bronzepælene er fortrinligt arbejde. Alle detaljer er med: knaster, skudhuller, årringene på den højeste pæl kan man også se – eller mærke alt efter højde. Pælene giver i dag et stærkt indtryk på alle besøgende. I deres enkle kopi af virkeligheden fortæller de om den brutale død, som omkring hundrede mennesker led mellem disse jordvolde.

Mindelunden opbygges

I perioden 1945 til 1950 byggede man Mindelunden op, som den ser ud i dag. Et stendige markerer den tyske begravelsesplads, hvor man fandt de mange døde. Anlægget blev formet af stadsgartner Aksel Andersen sammen med arkitekt og professor Kaj Gottlob. Kaj Gottlob havde tegnestue på Rosenvængets Hovedvej 29, midt på indre Østerbro.

På gravene for de genbegravede opbyggede Kaj Gottlob et plateau, hvor man skal gå to små trin op til gravene. Inspirationen fandt han fra de oldgræske ruiner ved Olympen, som han var stærkt optaget af. Mindemurens halvtag, og portalen op til Mindelunden fra Tuborgvej har også
inspiration fra oldtidens byggerier. Det giver stedet en ophøjethed, som passede godt ind i tiden, hvor Mindelunden blev omtalt som Danmarks nye nationale helligdom, og at jorden var hellig jord.

Mindelundens anlæg tager hensyn til området og dets oprindelige udformning. De små alléer var der for eksempel også før Mindelundens tilblivelse, og naturen er med til at skabe rummene. Der er en masse symbolik gemt i materialerne. Gravanlægget er lavet af bornholmsk sandsten. Man må ikke glemme bornholmerne, som led så forfærdeligt i befrielsesdagene, hvor de blev bombet af russerne, da den tyske kommandant ikke ville overgive sig. Bornholm blev derefter besat af russerne i næsten et år. Først den 5. april 1946 var Bornholm atter helt frit.

I midten af feltet blev et felt lagt med alle navnene på dem fra modstandsbevægelsen, der blev fundet her, men hvor man af forskellige grunde ikke ønskede en genbegravelse. Mange fra Fyn og Jylland finder man på dette felt. F.eks. finder man navnene på Hvidsten-gruppen her. De blev bisat fra Grundtvigskirken og kremeret på Bispebjerg Krematoirum, inden de blev sendt hjem til Hvidsten, hvor de fik deres
egen lille Mindelund, tæt ved Hvidsten Kro.

I midten står også en figur skabt af Axel Poulsen, som ikke boede langt fra Mindelunden i Charlottenlund. Axel Poulsen havde allerede under besættelsen arbejdet med en ide til markering af de faldne soldater 9. april 1940. Den blev aldrig realiseret, men da Mindelunden skulle have en figur, fik ideen alligevel vinger. "Moderen med den dræbte søn" er inspireret af Michelangelos Pietas, og den døde søn ser en smule militaristisk ud i sit tøj. Men det er der altså en grund til, selvom det hovedsageligt er civile eller folk, der har arbejdet i civilt øjemed, som ligger begravet her.

KZ-gravene

Efter krigens afslutning sendte det danske udenrigsministerium ekspeditioner til tyske koncentrationslejre, hvor danske fanger var forsvundet. Det var et nærmest umuligt arbejde. Men med erfaring fra opgravningerne i Mindelunden og med dygtige stædige mennesker lykkedes det at identificere 120 danskere. I juli 1947 blev 30 personer begravet i København, og en fælles bisættelse foregik fra Vor Frue
Kirke. 26 af dem blev begravet i Mindelunden. Yderligere fem omkomne fra Stutthoflejren blev begravet i december 1947.

Mindemuren

Langt de fleste danskere, der var sendt til tyske koncentrationslejre og tugthuse, forsvandt. Deres jordiske rester var forsvundet. Der var stadig 151 modstandsfolk, man ikke kunne identificere. Derfor etablerede man også en mindemur i Mindelunden.

Da Shellhuset med Gestapos hovedkvarter blev bombet af britiske Royal Air Force, omkom danske modstandsfolk også. Nogle af disse efterlod sig ikke rester, der kunne begraves. De omkomne modstandsfolk fra Shellhuset blev også en del af mindemuren. Stenene på mindemuren er magen til dem i gravfeltet og på KZ-gravene. Men der er mange detaljer omkring, hvilke grupper de kom fra. En dansker, der var med i den franske modstandsbevægelse i Paris, er også kommet med. Stenene er her lysere. De er lavet af kalksten fra Faxe Kalkbrud.

Pistolskydebanen

Området omkring Mindelunden fortsatte med at tilhøre militæret. Danske soldater brugte området som øvelsesområde efter krigen frem til 1970’erne. I 1977 var det endegyldigt slut med soldater i området. Mange af militærets huse blev revet ned. Enkelte blev overtaget af Københavns Kommune. I dag findes der mange institutioner i området. Nogle af dem i bygninger, der oprindeligt tilhørte militæret. I dag hedder det område Ryvangen Naturpark og er et enestående grønt område i København.

På militærets område lå også en skydebane, kaldet Pistolskydebanen. I befrielsesdagene var der tale om henrettelser, der foregik på denne skydebane. Men af en eller anden grund blev det ignoreret, da man fokuserede på skydebanen midt i området. Den skydebane, som i dag er kendt som henrettelsespladsen i Mindelunden. Men at der foregik i hvert fald én henrettelse på Pistolskydebanen, blev tydeligt, da militæret forlod området. I begyndelsen af 1980’erne samlede man flere oplysninger ind fra Ryparkens naboer omkring observationer under besættelsen. I 1990, efter restaurering af voldene, opsatte man en mindesten ved Pistolskydebanen. I dag hører Pistolskydebanen til Mindelunden, selvom den ligger ude i naturparken.

Nye mindesmærker

I 2017 blev et nyt mindesmærke afsløret i Mindelunden. Det var et mindesmærke for krigssejlerne skabt af kunstneren Per Arnoldi. Det var en ny gruppe, der ikke før var blevet mindet i Mindelunden. Termen krigssejler dækker over søfolk, der blev indrulleret i allieret tjeneste i forbindelse med besættelsen af Danmark. Fiskere, der blev torpederet af tyske skibe eller sejlede på søminer, bliver også samlet i denne betegnelse.

Søfolkene, der kom i allieret tjeneste, blev de første danskere, der kæmpede mod den tyske besættelsesmagt. Men da de kom hjem efter krigen, havde euforien lagt sig, og mange af krigssejlerne følte sig glemt og deres indsats overset. Rundt om i Europa i forskellige havne blev der sat trækors som minde for omkomne søfolk under krigen. I Nyhavn satte man også først et trækors, ligesom der først var i Mindelunden. I 1948 afløstes trækorset af et nyt kors i marmor. Den 29. august 1951 blev stedet markeret med en nedsænket plads og et stort anker. Under ankeret ligger en blykapsel med navnene på de omkomne søfolk. I alt omkom 2208 danske søfolk under krigen.

Den 29. august 2019 blev endnu et nyt mindesmærke sat op i Mindelunden. Det er et mindesmærke for faldne soldater. Både danske soldater og danske i allieret tjeneste.

Det er flere forskellige grupper, mindesmærket dækker over. Fra besættelsesdagen den 9. april 1940 mindes man de 13 soldater og 3 grænsegendarmer. Fra samarbejdets sammenbrud den 29. august 1943 mindes man 26 soldater og marinefolk. I allieret tjeneste mindes man 71 døde danskere i forskellig tjeneste. Man mindes også de danske soldater i Den Danske Brigade, der mistede livet i øvelser i Sverige og befrielsesdagenes kampe med danske SS- og Hipo-folk.

Kunstneren Bjørn Nørgaard fik denne opgave, som han løste ved at skabe to silhuetter af soldater. Den ene med den danske uniform og den anden med en britisk. Ovenover har han lavet to relieffer. Et med tre engelske kampfly – Spitfires. I London samledes en blandet gruppe af   danskere, som kaldte sig De Frie Danske. De samlede penge ind til Royal Air Force til at bygge tre fly. De blev fløjet af danske piloter. På den anden side af granitsøjlen er et relief af et berømt billede fra den 29. august 1943. Den danske flåde, der har sænket sig selv. Det foto af Peder Skram, der lå på bunden af havnen ved Holmens gamle mastekran, gik verden rundt og viste, at Danmark nu var i krigstilstand med Tyskland. Et symbol på, at samarbejdspolitikken var ovre.

De nye mindesmærker har været et markant skifte i Mindelundens mindekultur. Et bevis på, at historien ændrer sig. At fortællingen ændrer sig, og mindekulturen ændrer sig.

Ovenstående er en forkortet udgave af en artikel trykt i Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv blad "2100 Ø". 2024, nr. 3.