Heimdalsgade
En gade på Nørrebro: Heimdalsgade ligger i Mimersgadekvarteret, der er en del af det Mytologiske kvarter på Ydre Nørrebro. Gaden strækker sig fra Nørrebrogade til Tagensvej. Nord for Mimersgade afbrydes gadeforløbet af Den Sorte Plads.
Af Sune Hundebøll
Gaderne i det Mytologiske kvarter er opkaldet efter helte, sagnkonger og guder fra den nordiske mytologi, således også Heimdalsgade, der er opkaldt efter Heimdal (Heimdallr). Heimdal vogter Bifrost og dermed adgangen til Asgård, hvor aser bor. Heimdals hørelse er så god, at han hører græsset gro og fårenes uld vokse. Heimdal har hornet Gjallarhornet, som han blæser i for at varsle Ragnarok.
Den Sorte Plads' markante adskillelse af Heimdalsgade, gør at gaden opleves som to selvstændige gader.
Heimdalsgade sydvest for pladsen er kort og præget af etageboliger fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I flere af bygningerne, især i den enden af gadestrækningen der ender ud i Nørrebrogade, er der butikker i stueetagen. Her findes småhandlende med alt fra arabisk tøj til kunstgalleri.
"Gæsterne på Café Heimdal repræsenterer et bredt snit af lokalområdets beboere. Her kommer mange håndværkere og får sig en fyraftensøl eller tre, her kommer mange ældre lokale for at læse avisen over en enkelt, hjemløse og Hus Forbi sælgere, der skal have varmen og slukke tørsten, og så kommer her rent faktisk mange unge for at se bold på skærmen eller spille billard inde ved siden af."
(citat: "Bag de gule gardiner" af Luna Signe Hørdum Nielsen)
Nordøst for Den Sorte Plads er bygningerne på Mimergade mere blandede. Her er tidligere industribygninger, og boligbyggeri af både nyere og ældre dato.
Det første kommunale folkekøkken
Danmark var ikke involveret i 1. Verdenskrig, men krigen havde mange konsekvenser. Københavnerne oplevede f.eks. varemangel.
"Den overordentlige Kommission" (Prisreguleringskommissionen), hvis opgave det var at styre priser, sikre forsyninger og håndtere varemangel i Danmark under 1. verdenskrig, henstillede i februar 1917 landets kommunalbestyrelser til at oprette folkekøkkener.
Det første folkekøkken, der blev oprettet i København, lå i Heimdalsgade. Her havde De københavnske Spritfabrikker en ejendom, som tidligere var benyttet som gullaschfabrik. Store gryder og andre maskiner stod, efter en istandsættelse, klare formålet.
8. marts 1917 åbnede køkkenet i Heimdalsgade. Køkkenet havde en kapacitet på 5.000 portioner à 2 retter dagligt. Fra Heimdalsgade blev maden transporteret til 7 skoler rundt i byen, hvor udleveringen fandt sted.
Behovet for mad til uddeling var stor og 1 december blev et nyt køkken taget i brug i Møllegade. Køkkenet i Heimdalsgade blev nedlagt ved udgangen af 1918 og erstattet af et nyt køkken i Suhmsgade.
De københavnske folkekøkkenernes menu blev offentliggjort i dagspressen. For uge 25, 1917 var menuen:
- Søndag: Flæsk med brunkål
- Mandag: Grynsuppe og sprængt oksebryst
- Tirsdag: Grønærtesuppe og boller i skildpaddesauce
- Onsdag: Rabarbersuppe og kødpølse med stuvede kålrabi
- Torsdag: Kærnemælkssuppe og hachis
- Fredag: Oksekødssuppe og kød i peberrodsauce
- Lørdag: Æblesuppe og lever
Ford var forbi
Der har været en del industri i Heimdalsgade og for en kort bemærkning samlede Ford biler på samlebånd på Nørrebro..
I 1919 åbnede Ford en samlefabrik i Heimdalsgade. Her blev biler til det nordisk marked, de baltiske lande samt Polen, Tyskland og Holland samlet. I december samme år, var de første 700 Ford Model T rullet ud af fabrikken. Kapaciteten i fabrikken i Heimdalsgade blev hurtig for lille og i 1924 åbnede en ny og større samlefabrik i Sydhavnen. Produktionen af Ford-biler i Danmark ophørte i 1966.
"Heimdalsgade går jo fra Nørrebrogade til Tagensvej, og den første halvdel er næsten som før; grå beboelseshuse på begge sider med små lejligheder, tror jeg, dog lå der på højre side lige før overskæringen en stor mørk bygning...
(...)
Den anden halvdel af Heimdalsgade fra overskæringen til Tagensvej var meget mere spændende.
Jeg boede i det eneste store beboelseshus, der var i gaden dengang – nr. 34 – på hjørnet af Heimdalsgade og Fenrisgade, der var en lille lukket gade.
Vores hus havde to opgange i Fenrisgade – kun en i Heimdalsgade nr. 34. Der var en købmand på hjørnet og et mejeri til højre. Videre til højre i gaden lå Petersens & Wraas Maskinfabrik. Til den hørte et mindre hus til kontor og lejlighed til en enkelt funktionær.
Derefter havde Ford samleværksteder på et areal. Bildelene kom i store kasser fra Amerika. På det sidste stykke op mod overskæringen var der bare græs.
(...)
Efter haven op mod Tagensvej var et rækværk med en port. På arealet bag var flere små værksteder, kludesamlere, flaskesamlere mv.
Derefter havde Ford igen et areal.
(...)
Så gælder det den anden side af Heimdalsgade:
Der lå som første hus efter overskæringen en fabrik, jeg husker ikke, hvad det var. Ved siden af lå Dansk Engelsk Biscuits Fabrik, derefter et lille, gammelt stråtækt hus, som jeg fortæller lidt om senere.
Derefter kom Tændstikfabrikken ”Glødefri”, så Schulstad & Ludvigsens Rugbrødsfabrik, så et lille mekanikerværksted og endelig op mod Tagensvej gummifabrikken Schiønning & Arvé."
(citat: "Erindring" af Aase Hansen, 1995. Københavns Stadsarkiv)
Besættelsen af Schiønning & Arvé
"Schiønning & Arvé", eller som det fulde navn lød "A/S De forenede Gummi og Luftringe Fabriker Schiønning & Arvé" blev grundlagt i august 1896. "Schiønning & Arvé"s fabrik lå Heimdalsgade 45-47. Produktionen ophørte i Heimdalsgade i 1981. To år senere blev "Schiønning & Arvé" opkøbt af Codan Gummi A/S. Fabriksbygningerne blev revet ned og i stedet byggede AAB 250 lejligheder det stod færdig i 1984. Men inden fabriksbygningerne forsvandt, blev de besat!
Efter at Schiønning & Arvé havde forladt fabrikslokalerne i Heimdalsgade, stod bygningerne altså tomme. Lørdag den 24. oktober 1981 gik en demonstration fra Rådhuspladsen til brødfabrikken Rutana der tidligere havde været besat. Det kom til uroligheder ved Rutana og mens "store politistyrker blev trukket til den nedlagte brødfabrik, besatte demonstranter Schiønning & Arvés nedlagte fabrik i Heimdalsgade 47", skrev Landsavisen Aktuelt i artiklen "Ny fabrik besat af unge", 25. oktober 1981.
Den 26. oktober 1981 sluttede besættelsen af "Schiønning & Arvé". Politi omringede bygningen og meldte, at de der ikke var ude af bygningen inden 12:15, ville blive anholdt. Kun ganske få kom frivilligt ud. Politiet skød tåregas ind i bygningen. Gennem den næste times tid kom alle unge ud af den besatte fabrik. Politiet meldte efterfølgeren, at de havde anholdt 130 personer. Det reelle antal anholdte var 96 personer.
Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke
Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.
Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.
