Bliver man et bedre menneske af at læse?
SAMTALE : En læseforsker, en forfatter og en journalist stiller sammen skarpt på, både hvad der sker med os, når vi læser – og på bogen som verdens på én gang mest og mindst komplekse medie.
Af Ellen Ingerslev Kristensen
Hvordan har læsningen det i dag?
Undersøgelser viser, at såvel børns, unges og voksnes fritidslæsning er faldet de seneste 10-11 år. Samtidig svarer 48% af landets institutioner, at børnebøger og højtlæsning ikke er en del af de daglige aktiviteter.
Men hvordan har læsningen det egentlig i dag? Det og meget mere diskuterer professor ved Københavns Universitet Tina Jane Lupton, forfatter til bogen ’Det læsende menneske, Lars Theil Münster og journalist Knud Brix.
Bliver man et bedre menneske af at læse?
At læse er en vild proces, hvor vi udelukkende har en række ord at støtte os opad. Samspillet mellem bog og læser er samtidig en unik, individuel oplevelse, fordi teksterne altid spiller op imod den enkeltes fantasi og et personligt erfaringsunivers, Spørgsmålet er, om det ligefrem kan gøre os til bedre mennesker? Det er der noget, der tyder på. Ifølge Lars Theil Münster kan man måle en sammenhæng mellem et øget empatiniveau og læsning af litteratur. Men undersøgelserne er dog ikke entydige.
Hør hvad man ved og ikke ved i videoen her:
Længe leve den dårlige læsesamvittighed
Svaret er nej! Alting var ikke bedre i gamle dage. På mange måder havde folk det i 1700- og 1800-tallet på samme måde med læsning, som vi har det i dag. Også dengang følte man, at der aldrig var tid nok til det. Det siger Tina Jane Lupton, forfatter til ’Reading and the Making of Time in the Eighteenth Century’.
Også tilbage i tiden, før man overhovedet havde tænkt på work-life balance, Netflix eller mobiltelefoner, var læsning (eller manglen på samme) forbundet med dårlig samvittighed. Mange følte sig splittede mellem mange forskellige tilbud om underholdning eller pinte sig selv, når man læste populærlitteratur i stedet for klassikere.
Modsat i dag anså man dengang dog også bogen som et potentielt farligt medie, hvor man fx frygtede at blive for selvcentreret af at læse. Hør Tina Jane Lupton fortælle om, hvilke bekymringer folk ellers gjorde sig omkring det at læse for et par århundreder tilbage:
Hvordan får jeg mit barn til at læse?
Spørgsmålet til en million kroner, som mange forældre tumler med i en tid med benhård konkurrence om børnenes opmærksomhed. For Lars Theil Münster er spørgsmålet imidlertid ikke så svært. Læs selv, lyder det. Hvis ikke vi selv læser og tager os tiden til det, hvorfor vil vi så have, at vores børn gør det? Samtidig understreger han, at børn – såvel som læsere i alle aldre – har brug for at blive guidet for at kunne navigere i boglandskabet. Hør flere af Lars Theil Münsters gode råd til at få styrket læselysten:
Rundt om læselysten
Vil du vide mere om, hvordan Coronatiden har påvirket vores læsevaner, om der er forskel på, hvordan lyrik og prosa påvirker os, hvordan man bedst styrker læsekulturen og meget mere.
