Kunsten at dræbe: Reportage fra Krimimessen i Horsens

Årets krimimesse i Horsens statsfængsel vrimlede med forbryderisk gode bøger og kriminelt dygtige forfattere. Vi har snakket med nogle af jeres yndlingsforfattere for at blive lidt klogere på deres nyeste bøger. Og så har vi bedt dem anbefale de allerbedste krimier.

Leif Davidsen om russisk epos og debutant

Den første forfatter, som denne skribent tager sig sammen til at spørge, er ingen ringere end veteranen Leif Davidsen, der som så mange andre forfattere står og hænger ud ved sit forlags stand. Han er aktuel med ”Requiem for Rusland”, hvor han har proppet alt sin samlede viden om Rusland i.

Jeg spørger ham, hvad der har været særlig spændende ved at skrive denne bog. 

”Jeg vil ikke lige frem bruge ordet spændende,” svarer han. ”Det har været fascinerende og også lidt deprimerende. Fordi det er en dyster historie om et spirende russisk demokratis deroute til det benhårde diktatur, vi har, og en forfærdelig krig og undertrykkelse.” Men han siger også, at det har været en stor tilfredsstillelse at komme alt, hvad han har lært om Rusland de sidste 30 år, ind i bogen. ”Det er nok en af de mest dystre bøger om Rusland, jeg har skrevet.” 

Leif læser alle de nye krimier, og hvis han skulle anbefale en til jer læsere, så er det ”Sirius” af debutanten Anders Ibsen.

”Den er spændende og meget, meget moden for en debutant.”

Elly Griffiths om tidsrejser og krybende uro

Jeg haster videre, for jeg har sikret mig en aftale med en af de internationale krimistjerner. Elly Griffiths sidder i den grønne sofa på standen, der tilhører forlaget Gad. Hun tager imod mig med et stort smil, som om vi er gamle venner. Hun er aktuel med andet bind i sin serie om Ali Dawson, der er en tidsrejsende detektiv.

”En af de virkelig sjove ting ved at skrive den her bog var katten. Alis kat forsvinder, og Ali tigger om at få lov at rejse tilbage i tiden og lukke kattelemmen, men selvfølgelig ender hun tilbage i 1851. Men noget af det første, hun ser, er katten. Jeg forklarer det ikke som sådan i bogen, men jeg tror på at katte kan rejse i tiden. Det var også sjovt at skrive om Charles Dickens – et kort men spændende møde.”  Vi er altså tilbage i 1800-tallet her i bog to, og det er ikke helt tilfældigt, for Elly har faktisk en master i litteratur fra det århundrede, men jeg kan løfte sløret for, at Elly lige nu arbejder på bind tre i serien, hvor Ali rejser tilbage til 1940, hvor den del af London, som Ali bor i, bliver tæppebombet.  ”Du må ikke være for bange for tidsrejse-elementet,” siger Elly. ”Hvis du kan lide Ruth Galloway, så tror jeg også, at du vil kunne lide Ali.”

Elly vil gerne anbefale en bog, som hun for nylig har læst, der fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen, nemlig ”Luk ham ikke ind” af Lisa Jewell.  ”Det er en af de bøger, hvor du er inde i hovedet for antagonisten, og du kan se folk falder for ham igen og igen, og man har lyst til at sige lad vær! Men samtidig er han så charmerende, at du også selv falder lidt for ham.”

Lisa Jewell om mænd og magt

Og skæbnen vil simpelthen, at jeg også møder Lisa Jewell på krimimessen, der netop er aktuel med ”Luk ham ikke ind.”

”Det var meget anderledes at skrive den her bog i forhold til den forrige, hvor jeg havde taget en pause fra de psykologiske thrillers for at skrive en roman for Marvel.” (red: Breaking the dark om Jessica Jones). ”Det var meget svært, og for første gang i mange år føltes det, som om jeg ikke vidste, hvad jeg lavede, så da jeg skrev den her, var jeg næsten helt desperat efter at komme hjem. Det er en verden, jeg forstår. Temaet er så stærkt, at den næsten skrev sig selv. Jeg skulle bare kaste flere og flere kvinder efter ham og gøre hans liv mere og mere kompliceret.”

Lisa er meget nem at snakke med, og da hun skal anbefale en bog, tjekker hun grundigt sin læse-app for at være sikker på at finde noget godt. Hun ender med Mark Edwards, der netop for første gang er udkommet på dansk.

”Den er fuldstændig fantastisk og perfekt!” siger Lisa Jewell. Hun fortæller, at han også er på krimimessen, og at det er første gang, han laver noget udenlandsk presse. Jeg har planer om at se, om jeg kan finde ham, men i det samme spotter jeg en anden Lisa, der faktisk også skriver om mænd, der udnytter kvinder. 

Lisa Holmfjord og kunsten at dræbe

Lisa Holmfjord har efterhånden cementeret sig som en solid stemme, der taler de udsatte kvinders sag. Også i den nyeste bog ”Kunsten at dræbe” udnytter mænd deres magtpositioner overfor kvinder. Jeg spørger Lisa, hvad der har været særlig interessant ved at skrive den her bog.

”Det jeg har gjort lidt anderledes med den her bog, er at jeg har smidt lidt mere kærlighed ind. Så det har egentlig været meget rart at skrive det, når det nu er sådan lidt alvorlige emner, jeg laver.”  Og jeg spørger hende lidt ind til de alvorlige emner. ”Jeg blev opmærksom på, hvor mennesker, der forsvinder i Danmark om året,” forklarer hun. ”Nogle gange finder man nogle af de her mennesker gravet ned eller i en mergelgrav, og så finder man ud af at det er et drab. Der er nogle af dem der forsvinder, der aldrig bliver efterforsket, og det er som regel folk i udkanten af samfundet, og det var dem, jeg gerne ville skrive om. Hvad nu hvis du har en seriemorder, der konsekvent vælger ofre, som andre ikke leder efter?”  Det spørgsmål rumsterer i mit hoved, mens jeg begiver mig videre gennem krimimessen, hvor muleposerne langsomt bliver fyldt op med bøger. Der er spændende talks om både rigtige og fiktive forbrydelser, men jeg er også ramt af, hvor hyggeligt det hele er. Noget, jeg virkelig får bekræftet, da jeg møder de næste to forfattere.

Anders Morgenthaler og Christina Sederqvist om det sjove

Anders Morgenthaler og Christina Sederqvist kommer fra filmens verden og synes begge to, at det godt må være lidt sjovt både at læse og at skrive krimier. De er aktuelle med en 2’er.

”I bog nummer 1 har vi en person der hedder Bob,” forklarer Christina. ”Han er sådan en meget crazy konspirationsteoretiker. Ham har vi gjort til hovedperson i bog 2. Og det var noget af en rutsjebanetur.”

”Det er jo sådan, at der er fuld smadder på,” siger Anders. ”Gak og løjer. Men også med en moderne samfundsmæssig relevans. Vi elsker at analysere: Okay, hvad tror vi, der kommer til at ske inden for de næste 20 år. Wegovy og alt sådan noget er interessant, og så snakkede vi med nogle læger om, hvordan samfundet ville se ud på sigt.” 

Christina fortsætter: ”Og det der kom frem var, at der var følgeeffekter, så det ikke kun var maden man ikke havde lyst til.”

”Ja du kan se, at aktierne på alkoholfirmaer og sådan noget falder,” siger Anders. ”Og der her tager vi ud til yderste potens i bogen. Det fantastiske ved det er, at man bliver nysgerrig på alt muligt.”

”Vi kan godt lide at folk tænker: ’Det synes jeg godt, at jeg har hørt om’,” forklarer Christina. ”Og når man skriver noget som er lidt sjovt, så får man lidt folks parader ned og så håndfodrer vi dem med samfundskritik,” griner hun.

Jeg beder de to filmmennesker at anbefale en film eller tv-serie for afvekslingens skyld. ”Jeg har lige set ”Knives Out 3”,” siger Anders, ”og er stadig ret meget på røven over, hvordan ham, der laver dem kan overraske.” Christina smyger sig udenom og tillader sig at anbefale en bog, og det er en som vi har hørt om før, nemlig Lisa Jewells nye ”Luk ham ikke ind”. Så den må du hellere få reserveret.

Jens Henrik Jensen

Jeg er efterhånden ved at være godt fyldt op med indtryk, men jeg kan ikke dy mig for at snakke med Jens Henrik Jensen, der er aktuel med to bøger. Både den nye, han har skrevet sammen med Jeanette Varberg, men også ”Interregnum”, 7. bind i serien om Oxen, som vi falder i snak om.

”Noget af det, der har været mest spændende og kompliceret ved den her bog er, hvordan satellitter kan filme en bil, der kører fra Sverige og hen over Øresundsbron til København, og lige pludselig bliver den væk i København. Det har været lidt svært, men også sjovt. Jeg har været ude på DTU i Lyngby og snakke med nogle kloge mennesker, om hvordan jeg kan få det til at hænge sammen. Så skal man bare have det kogt ned til noget, der ikke bliver for voldsomt. Krimiplottet må ikke gå i stå. Men det var lige et problem med den her bil, hvor jeg fik lidt sved på panden. Hvis det ikke kunne lykkes, ville jeg have store problemer med plottet.” 

Den seneste krimi, som Jens Henrik har læst, er ”Tøbrud” af Arne Dahl. ”Jeg kan virkelig godt lide hans bøger. Jeg synes, han er mega dygtig.”

Jeg forlader den venlige Jens Henrik Jensen og begiver mig ud i krimilandskabet, hvor en masse gode læseoplevelser venter.