Køn, kønsidentitet og kønsroller

I litteraturens verden har vi unik adgang til andres tanker, følelser og bevæggrunde. Når vi læser, kan vi et kort øjeblik blive en del af en andens virkelighed og se tingene fra nye vinkler. Derfor er litteraturen også et oplagt sted at søge hen, når vi vil lære mere om store og komplekse menneskelige emner som f.eks. køn, kønsidentitet og kønsroller.
Vi har udvalgt en række værker, der fra hver deres tid og på vidt forskellige måder har gjort en litterær forskel i spørgsmålet om køn og den enorme indflydelse, kategorien har på vores forskellige måder at møde og opleve omverden på.  

Sappho: "Digte" [ml. 630-570 f.Kr.]

Med sit eksplicitte erotiske indhold blev Sapphos oldtidsdigte bandlyst i middelalderens kristne samfund, men tegner den dag i dag et tidløst billede af lesbisk kærlighed og erotik.

Charlotte Brontë: "Jane Eyre" [udg. 1847]  

Historien om den på én gang selvopofrende og snarrådige Jane, der trodser både klasseskel og sociale normer på sin vej mod lykken. Brontes roman er en direkte og kritisk kommentar til de begrænsninger, 1800tallets victorianske og patriarkalske samfund satte for kvinder.  

Virginia Woolf: "A Room of One’s Own" [udg. 1929]

Bag enhver stærk forfatterinde findes et værelse, der er helt hendes eget. I Woolfs særegne poetiske sprog argumenterer essayet for, hvordan kvinder må være materielt selvstændige, med egne penge og ejendom, for i fulde drag at kunne udleve deres kreativitet og derved skabe stor kunst.  

Virginia Woolf: "Orlando" [udg. 1928]   

En tidløs fortælling om køn. Gennem romanens handling springer karakteren Orlando i både geografi, mellem tidsaldre og kønsidentiteter og er af flere omgange både mand og kvinde. En spøgefuld og ironisk udforskning af, hvad køn betyder for menneskers handlingsmuligheder i verden. 

Suzanne Brøgger: "Fri os fra kærligheden" [udg. 1973]  

Brøggers debutroman langer ud efter ægteskabet og de begrænsninger, det ifølge hende sætter for mennesker og vores muligheder for at udleve kærligheden i hele sin udstrækning. Ved at tale for en fri, rodløs og vild kærlighed, der kan rettes mod mere end én person, rystede romanen sin samtid og giver stadig stof til eftertanke.  

Sylvia Plath: "The Bell Jar" [udg. 1963]

En omvendt udviklingshistorie om en ung kvindes gradvise sammenbrud i mødet med et mandsdomineret samfund. Samtidig er romanen en fortælling om en krop og et sind, der nægter at indordne sig under omverdenens kønsbestemte forventninger – og som (netop derfor) ender med at gå i stykker.  

Sara Ahmed: "Killjoy Manifest" [udg. 2018]  

Et resolut opgør med idealet om den gode stemning.  Ahmed insisterer på retten til at ødelægge festen og påpege problemerne, når sexisme, vold og racisme bliver en naturlig del af den måde, vi omgås og taler med andre mennesker på.  

Chris Kraus: "I love Dick" [udg. 1997]  

Fanget i et nært, men seksuelt udslukt ægteskab forelsker 39-årige Chris sig stormende og ugengældt i kulturteoretikeren Dick. Omgivet som de er - af kreative og intellektuelle typer - beslutter hun og hendes mand Sylvère at omdanne Chris’ romantiske besættelse til et kunstnerisk og erotisk fællesprojekt. Et autofiktivt og centralt værk om køn og kunst.  

Chimamanda Ngozi Adichie: "We Should All Be Feminists" [udg. 2014] 

I sit kompakte og humoristiske essay opfordrer Adichie os alle – uanset køn og placering i verden - til at turde stille spørgsmålstegn ved os selv, vores indgroede ideer om køn og kønsroller og den kultur, hvori idéerne fødes. We should all be feminists flytter en til tider tung og akademisk debat om køn og feminisme til hverdagens mange små kønnede hændelser, hvor alle kan være med.  

Bjørn Rasmussen: "Pynt" [udg. 2013]  

I Pynt er både tilværelsen, kroppen og grænserne mellem køn og seksualiteter i opløsning. Ragna er indlagt på psykiatrisk afdeling, hun er på én gang lesbisk, a- og biseksuel. I denne verden kan kvinder hedde Jacob og børn Niels-Vibeke eller Troels-Rebekka. En punktroman om vanvid, virkelighed, køn, krop og seksualitet – alt sammen i et sprog på grænsen mellem prosa og lyrik.  

Leonora Christina Skov: "Den der lever stille" [udg. 2018]  

En stærk og autofiktiv fortælling om at vokse op i krydsfeltet mellem provinsliv, en syg mor og en spirende, lesbisk seksualitet. Romanen giver stemme til unge LGBT-personer og er blevet rost for at sætte ord på erfaringen med at springe ud og blive udskammet, og på de modstridende følelser af skyld, skam og vilje til at være sig selv, der kan følge i kølvandet.  

Pernille L. Stenby: "Inkarnation" [udg. 2018]

LGBT-emner møder kostskolefantasy i Stenbys YA-roman Inkarnationen. Handlingen følger hovedpersonen Mestenes forvirrende opvågnen i en fremmede kostskoleverden, hvor venskaber langsomt blomster op og farer lurer lige under overfladen. Romanen taler ind i klassiske YA-temaer som forelskelse og identitetsdannelse, men med et samtidigt blik for LGBT-perspektiver, der gør den til et vigtigt værk i sin genre.  

Margaret Atwood: "A Handmaid’s Tale" [udg. 1985]   

En dystopisk fortælling om køn i en totalitær fremtidsverden, hvor miljøsvineri har ødelagt fertiliteten og de få fødedygtige kvinder lever under slavelignende forhold; som fødemaskiner for overklassens mænd. Men under de horrible vilkår ulmer viljen til modstand. Med dens temaer om voldtægt, misogyni, homofobi og kvindekamp har romanen fået ny aktualitet i debatten om politisk højredrejning og indskrænkning af kvinder og LGBT-personers rettigheder i nutidens USA.  

Meredith Russo: "Hvis jeg var din pige" [udg. 2016]  

En vigtig beretning om en pige, født i en forkert krop, og hendes rejse fra livet som Andrew til Amanda. Russos roman er på én gang en klassisk YA-historie om at ville passe ind, når man er klassens nye pige, og en historie om de usædvanlige dilemmaer, der følger, når man samtidig kun har været pige i ét år.