Litteratur og lyrik

Mellem lys og skygge - forfatterbesøg af Marie Louise Cornelius

Hør om bogen Mellem lys og skygges tilblivelse, om forfatterproces, research, inspiration – et underholdende foredrag også med fokus på de historiske karakterer og begivenheder som former vores alle sammens historie.

Et historieklub arrangement.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Arrangementslokalet på 1. sal
Adresse

Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
Danmark

Mellem lys og skygge

Marie Louise Cornelius er forfatter til den historiske roman Mellem lys og skygge, som udkom på Politikens Forlag i 2024. Romanseriens omdrejningspunkt er filmhistorien og de kæmpe omvæltninger der sker i samfundet både politisk, videnskabeligt og i kunstens verden. Det er familien, som institution, der bliver reflekteret i den brydningstid, som er i gang. Ved at sætte familien under pres bliver kanterne flossede, og alt må brydes ned for at blive bygget op igen.

Vi begynder i 1910 i en tid, hvor kvinder bogstaveligt talt var snøret ind. Dyder, regler og kulturelle spændetrøjer er stadig noget, man skal kæmpe med – især hvis man er kvinde. I en historisk setting opstår fortællingen om et liv, der skal leves på trods af konventioner. 

 

Marie Louise Cornelius

Marie Louise har tidligere skrevet Hjerteblinktriologien og et par børnebøger. Hun er uddannet cand.mag i filmvidenskab samt dramatiker og indlæser også lydbøger. Hun har lavet film og teater og at fortælle historier er hendes DNA men om det er på skrift, på lyd eller live er underordnet. 

Alt har en historie, det handler om at fortælle den. 

 

Historieklubben

Arrangementet er en del af Brønshøj Biblioteks historieklub, men du er også velkommen til at deltage i et enkeltstående arrangement. 

Et medlemskort til historieklubben, 200 kr., giver adgang til alle foredragene. Løssalg 50 kr. pr. arrangement/enkelte arrangementer gratis.