Litteratur og lyrik

Hvad læser Malte Tellerup?

Malte Tellerup gæstede Christianshavns Bogfestival d. 17.4.24 hvor han fortalte om den autobiografiske roman Mestrene. Vi har spurgt hvad Malte Tellerup selv læser lige nu og hvad han vil anbefale til de københavnske læsere?

Af Tage Sørensen

Tags

Litteratur Christianshavns Bogfestival

Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg “Den lange sommer” af Kirsten Thorup og er lige begyndt på Blodbog af Kim de l’Horizon.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

Lysbønder af Sofie Isager Ahl, fordi den er så faglig og nysgerrig og samtidig interesseret i at kortlægge og dermed fremskrive nyskabelse i dansk landbruget.

Termusch af Sven Holm, en mærkelig uhyggelig sci-fi fortælling der er lige så enkel som den er ubehagelig at læse. Fortællingen handler om at købe sig til en tilværelse uden kontakt til verdens problemer og at det er selvfølgelig går galt. Skræmmende aktuelt.

Og så Mahmoud Darwish’ En tilstand af belejring. En mørk bog om Israels belejring af Ramallah i 2002. Bogen er præget af den tyngende afmagt i at være under belejring, men den finder også håb, mod og livslyst selvom omstændighederne netop synes at byde det modsatte.

Malte Tellerup. Foto: Rita Kuhlmann

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?

Sara Lidmans bøger. Fordi de er så uden sidestykke. De handler om svenske bønder der kæmper med naturen og hinanden. Det er bøger om at overleve i verden og skabe fællesskab. Det er bøger om at strides og det er bøger i et særegent sprog der både kan være så let afkodetligt og næsten lukket i indforstået betydning.

Chris Kraus’ bøger, fordi de er så vidunderlige og langt ude i deres opbygning og sorte humor. Hvem andre kan samskrive den rumænske revolution, en (mislykket) film om aliens, et forkrampet ønske om at få et barn, SM og feminisme?

Hvad læste du som barn - havde du en litterær helt?

Som barn havde jeg især tegneseriehelte; især Spirillen og Lucky Luke. Derfra til JRR Tolkien og J.K. Rowling og umærkeligt derfra til Dostojevskij.

Hvilke forfattere er efter din mening gode til at skildre sportsmiljøer – på godt og ondt?

Hans Jørgen Nielsens Fodboldenglen har betydet meget for mig. Om sportslig skønhed, personligt forfald, om politik og sport og klasse og sport. Den er både virkelig god og synes jeg også virkelig grum. Ødelagt.

David Foster Wallaces tekster om tennis er virkelig gode. Bidende, sørgelige og sjove. Det der er vidunderligt hos ham synes jeg, er især hvor meget andet end selve spillet han lægger mærke til og skriver ind. Hvad har de på, hvad står der på reklamerne, hvad koster billetten, hvordan sidder publikum. Alt mulig “støj” man “normalt” ikke lægger mærke til når man ser sport.