Foto: Zarko Ivetic
Foredrag og debat

RÆSON: Kærlighed og ægteskab i fortid og fremtid – med professor Karen Vallgårda

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Krystalgade 15,
1172 København K
4.Sal, 'LIVE'
Kom og deltag, når Professor Karen Vallgårda gæster Hovedbibliotekets LIVE scene.

Kærlighed og ægteskab i fortid og fremtid – med professor Karen Vallgårda.

”Kærlighed og ægteskab, hvad kommer de hinanden ved?” sang Liva Weel i Poul Henningsens vise fra 1940. En hel del, har mange svaret i de mange år, hvor man har betragtet ægteskabet som kærlighedsforholdets kulmination. Men sådan har det ikke altid været – og måske vil det heller ikke forblive sådan?

Karen Vallgårda er førende ekspert i følelseshistorie og har forsket i, hvordan vores opfattelse af kærlighed og ægteskab har forandret sig gennem tiden – og hvad der sker, når drømmen brister. Sammen med Vallgårda tager vi en tour de force gennem ægteskabets historie, fra samfundsbærende institution til individuelt selvrealiseringsprojekt. Og vi diskuterer, hvad der vil blive af ægteskabet i et samfund med stadig flere skilsmisser.

Samtalen modereres af redaktør Janus Lauritsen, og der vil være god tid til spørgsmål fra – og debat med – salen.

RÆSON x Hovedbiblioteket

Arrangementet er en del af Hovedbibliotekets samtalerække i samarbejde med magasinerne RÆSON og ÆRA, hvor vi inviterer markante stemmer på scenen til samtaler om verden af i går, i dag og i morgen – med afsæt i litteraturen.

Ifbm. arrangementet har RÆSON og ÆRA flere særlige tilbud til publikum.

Praktisk info

  • Arrangementet foregår på LIVE på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, Store Scene.
  • Der er fri entré til arrangement med billet. Bemærk, at man ikke kan reservere plads, og at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser.

Find vej

Fra Hovedbibliotekets Centralsal finder du sceneområdet på 4. sal på følgende måder:

  • Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
  • Tag trapperne som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
  • Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.