Forfatterbesøg: Deniz Kiy
- Tid
- 19:00 - 20:00
- Pris
-
Billet: 25 kr.
- Sted
-
Brønshøj Bibliotek
Krabbesholmvej 3,
2700 Brønshøj - Arrangementslokalet på 1. sal
Deniz Kiy fortæller med udgangspunkt i sit nyeste værk, Blokkene, om hvordan personlige og samfundsmæssige fortællinger bliver til litteratur.
Blokkene foregår i et unavngivet boligområde et sted i Danmark, hvor man følger syv beboere i de boligblokke, som både er et hjem og en kampplads. Beboerne er hver især udsat for prøvelser i livet, både indenfor familien, men også med det system, som truer med at rive deres fundament ned.
Blokkene er en kollektivroman om de verdener, der findes imellem os. Det er magisk socialrealisme om magt og modstand, hjemløs sorg og grænseløs kærlighed.
Om Deniz Kiy
Deniz Kiy er født i Randers og vokset op i Odense med forældre, der emigrerede fra Tyrkiet. Han er uddannet fra forfatterskolen i 2019 og debuterede med digtsamlingen Blå øje med undertitlen Türkü i 2021. Han modtog Poesiens pris for digtsamlingen.
Arrangementet er venligt støttet af Statens Kunstfond.