
- Date
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
- Tilmelding: Gratis
- Sted
- Vi mødes i krydset mellem Mosesvinget og Horsebakken
- Bibliotek
- Husum Bibliotek
- Adresse
-
Frederikssundsvej 290
2700 Brønshøj
Danmark
Litterær gåtur: Sommeren kommer
Sommeren er lige rundt om hjørnet, og sammen skal vi høre om sommerforelskelser, solstik, hedebølger og alt hvad sommeren ellers bringer med sig i litteraturen. Denne gang går turen rundt om Østmosen i Utterslev mose. Vi mødes i krydset ved Mosesvinget og Horsebakken, hvor der er en lille parkeringsplads.
Hvad er en litterær gåtur?
På en litterær gåtur bringer vi litteraturen ud i den natur, som er lige omkring os. Kom og vær med til at se på dit nærområde med nye litterære øjne, eller oplev måske litteraturen på nye måder ved at høre den læst op under trækroner og i vind og vejr.
Vi lover hygge og godt selskab, så snør de gode sko og gå med på tur med biblioteket. Vi går i et roligt tempo og standser op flere steder, hvor der vil foregå en lille oplæsning.
Praktisk:
Vi mødes i krydset ved Mosesvinget og Horsebakken og går af sted sammen. Turen slutter samme sted, som den begynder, så man kan lade sin cykel eller bil stå.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Via Billetto eller spørg på biblioteket.
Turen er omkring 4 km lang og varer ca. 1,5 time.