Hvad læser Mette Moestrup?

Hvad læser du lige nu?

"Demeters latter" af Sofie Isager Ahl – en genrehybrid med forskellige tekster, som kredser om jorden og jordbrugets problematikker. Myter og klima. Det golde og det frugtbare. Der er en del om etruskerne, og de fascinerer mig meget. Vi hører ikke kun om Demeter, men også om den etruskiske frugtbarhedsgudinde Vei.

Og Lesley-Ann Brown "Black girl on Mars" – en søgen efter et hjem, en spørgen til, hvad heling er. Memoir og manifest i ét. Forfatteren bor i Danmark, men skriver på engelsk. Et vigtigt vidnesbyrd om at bo i Europa som caribisk-amerikansk kvinde og skrivende.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

En meget uafrystelig læseoplevelse var den svenske forfatter Balsam Karams (1983) seneste roman "Singulariteten", som egentlig udkom i 2021, men jeg fik først læst den i 2022. Der er nogle svimlende scener i bogen, som ligesom bliver ved med at hjemsøge mig. Det handler om at miste på så mange niveauer, om dyb sorg. Moder-datter-forhold. At miste sit barn. At miste sit land. Der er disse her afgrunde i sproget hos Karam, rystelsen bebor sætningerne. Et uomgængeligt talent i skandinavisk samtidslitteratur! Jeg læste den på svensk, for resten – den er oversat til flere andre sprog, og jeg håber, den snart også kan udkomme på dansk.

En aktuel digtsamling, som slog mig helt omkuld, er den sydkoreanske digter Kim Hyesoons ”Dødens selvbiografi” oversat af Maja Lee Langvad m.fl.. Sjældent har jeg læst en poesi, der på en gang er så uhyggeligt og uimodståeligt, og oversættelsen er helt knitrende. 

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?

"I, Lalla. The poems of Lal Ded" oversat fra kashmirisk til engelsk af Ranjit Hoskote. Den udkom i 2011, og jeg fik den i gave af en indisk forfatterkollega, som sagde, den var et absolut must have. Enig. Gennem denne vidunderlige oversættelse kan jeg komme i kontakt med ikonet Lalla, Lal Ded, Lalleshwari, hun har mange navne. Hun var en kashmirisk mystiker og digter, som levede i 1400-tallet. Nu, hvor vi både har Sapfo og Enheduana på dansk, håber jeg, vi også på et tidspunkt får en dansk gendigtning af den store Lal Ded, så flere lærer hende at kende. Den litterære kanon er ikke en urokkelig struktur, og jeg elsker, at vi for tiden får en mere og mere sammensat (og ægte) opfattelse af verdens vigtigste forfattere.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst og hvorfor?

Jeg ville ønske, jeg kunne læse etiopisk poesi på originalsproget, for der er en formtradition kaldet ”guld og voks”, som jeg gerne ville forstå rigtigt. En betydning gemmer sig i en anden betydning, så man kan sige to ting på én gang. Guldet gemmer sig inde i vokset.

Ellers …Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne læse alle Sapfos digte – ikke kun de få fragmenter, vi har tilbage. Også alle de forsvundne.

Hvilke forfattere er efter din mening gode til at beskrive skønhed?

Sapfo – tænk engang, så megen skønhed, der trods alt er tilbage i de iturevne brudstykker.