
- Date
- Tid
- 11:00 - 12:00
- Sted
- 4. sal, LIVE
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Krystalgade 15
1172 København
Danmark
Selvom der typisk går omkring et år, før dit barn siger sine første ord, er din baby allerede fra fødslen aktivt i gang med at kommunikere og forsøge at forstå sine omgivelser. Foredraget fokuserer på, hvordan babyens sprog og kommunikation udvikler sig i løbet af det første leveår – og hvordan du som forælder skaber de bedste rammer for dit barns begyndende sprog. Vi slutter af med viden om, hvordan sang og højtlæsning kan gavne din babys sproglige udvikling.
Om Ida
Ida er uddannet psykolog og arbejder som forsker ved Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning. Hun forsker i samspil, tilknytning samt social og følelsesmæssig udvikling med fokus på både forældre og dagtilbud. Derudover har Ida været projektleder på ”Forstå din baby”, som giver forældre lettilgængelig adgang til forskningsbaseret viden om babyers sociale og følelsesmæssige udvikling gennem korte videoer på forstaadinbaby.dk samt på Instagram og Facebook under navnet @forstaadinbaby.
Praktisk
- Arrangementet er gratis, men på grund af begrænset plads er det nødvendigt at bestille en billet på forhånd.
- Billetten gælder for en voksen og et barn i alderen 2-12 måneder.
- Køb din billet på billetto.dk
- Husk at melde afbud til hblaes@kk.dk hvis I bliver forhindret.
- Arrangementet foregår på 4. sal på Københavns Hovedbibliotek.
- Vær opmærksom på at det ikke er tilladt at medbringe barne- eller klapvogne på 4. sal. Vi har barnevognsparkering i stueetagen på det røde gulv.
Mit barns første
Mit barns første er et fast tilbud på Københavns Hovedbibliotek. Her kan du blive klogere på dit barns udvikling, når vi fordyber os i sprog, motorik, sang, læsning, ernæring, søvn, flersprogede børn og rytmik. Oplæggene varetages af forskellige eksperter i hyggelige rammer og kombinerer faglig viden med praktiske øvelser.