Genopdaget: Dea Trier Mørch
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Krystalgade 15,
1172 København K - "LIVE", 4. sal
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
KlassikerdagenHvordan blev Dea Trier Mørch (1941-2001) en af sin generations vigtigste kunstnere og forfattere? Hvorfor taler hendes fortællinger om moderskab og fællesskab stadig til os i dag? Og hvad kan et genopdaget forfatterskab som Mørchs fortælle os om både fortiden og nutiden?
Oplev
Med bøger som ’Kastaniealleen’ (1974), ’Hvide løgne’ (1995) og ’Vinterbørn’ (1976) gav Dea Trier Mørch med sit forfatterskab et sjældent indblik i kvinders liv, i politiske fællesskaber og i de store omvæltninger, det danske velfærdssamfund, gennemgik i løbet af hendes liv.
’Vinterbørn’ blev Mørchs folkelige gennembrud, da romanen solgte over 100.000 eksemplarer og siden blev filmatiseret i 1978. Romanen skildrer 18 kvinder, der er indlagt på fødeafdelingen på Rigshospitalet i 1975. På hospitalet mødes kvindernes på tværs af social status og har ret til den samme pleje. Her opstår et ligeværdigt kvindefælleskab, indtil kvindernes mænd kommer på besøg.
I anledning af den genopståede ’Klassikerdagen’ inviterer Hovedbibliotek til en aften om Dea Trier Mørchs liv, kunst og litteratur. Det skal handle om, hvorfor læsere fortsat opsøger og diskuterer hendes værker, og hvordan hun endnu påvirker samtidens yngre danske forfattere.
Hør forfatter og journalist Pernille Ipsen, der snart er aktuel med den første store biografi om Dea Trier Mørch, fortælle om hende og om sit omfattende arbejde med at undersøge og skrive om Mørchs liv og værk.
Til arrangementet vil Pernille Ipsen være i samtale med forfatter Johanne Mygind om et forfatterskab, der både er dybt forankret i sin tid og overraskende nærværende i vores egen.
Om Dea Trier Mørch
Dea Trier Mørch (1941-2001) var forfatter, billedkunstner og medlem af kunstnerkollektivet Røde Mor.
- Hun debuterede som forfatter i 1976 med romanen ’Vinterbørn’, der hurtigt blev en moderne klassiker.
- Siden skrev hun en række romaner, noveller og erindringsværker om hverdagsliv, kvindefællesskaber, politisk engagement og sociale forandringer.
- Sideløbende med sit forfatterskab var Dea Trier Mørch billedkunstner, medlem af kunstnerkollektivet ’Røde Mor’ og en central skikkelse i den venstreorienterede kulturbevægelse i 1970'erne.
- Hendes værker bliver i disse år genudgivet og genlæst af nye generationer af læsere og forfattere.
Mød
Om Pernille Ipsen
Pernille Ipsen er forfatter og journalist. Hun har tidligere udgivet de anmelderroste bøger ’Et åbent øjeblik’ og ’Jeg giver alt væk’ og er snart aktuel med ’Spring’ – den første biografi om Dea Trier Mørch,
Om Johanne Mygind
Johanne Mygind har arbejdet som journalist hos Weekendavisen, Information og P1 og debuterede som forfatter med romanen ’Kærlighedens år’ (2021), for hvilken hun modtog Edvard P. prisen. I 2025 udgav hun romanen ’Giftig’.
Om Genopdaget
I serien Genopdaget sætter Hovedbiblioteket fokus på klassikere. Vi har udvalgt en række forfattere og værker, som af forskellige årsager har været oversete herhjemme eller i en årrække været glemt, men som vi synes fortjener en masse nye læsere og opmærksomhed. Derfor beder vi danske oversættere, forfattere, litterater og bibliotekarer i deres egenskab af fans og læsere om at fortælle os om, hvorfor disse bøger skal i dag.
Praktisk info
- Arrangementet foregår på LIVE på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, Store Scene.
- Arrangementet begynder kl. 17.00 og slutter kl. 18.00.
- Arrangementet er gratis og uden pladsbilletter. Bemærk, at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Derfor anbefaler vi, at man kommer i god tid. Vi åbner til salens siddepladser kl. 16.30.
Find vej
Fra Hovedbibliotekets Centralsal finder du sceneområdet på 4. sal på følgende måder:
- Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
- Tag trapperne som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
- Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.