Skriveworkshop: Erindringer
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
Skriveworkshop - Erindringer: Gratis
- Sted
-
Islands Brygge Bibliotek
Njalsgade 15,
2300 København S - Islands Bryggebibliotek, Bryggekælderen, Njalsgade 15 - indgang via gården.
Bibliotek
Islands Brygge BibliotekDu behøver ikke have erfaring med at skrive, når du på legende og kreativ måde inviteres til at gå på opdagelse i et minde fra dit eget liv.
Gennem øvelser hjælper vi hinanden med at fremkalde sanseindtryk med udgangspunkt i egne oplevelser og gøre erindringen levende.
Til sidst sætter vi et lille twist på det hele – for du skal være klar på også at ”videregive” din erindring til en anden. Vi arbejder sammen i et trygt og uformelt rum, hvor alle kan være med, uanset baggrund.
Skriveworkshoppen afholdes af forfatter Marie Louise Cornelius
Marie Louise Cornelius er forfatter, teater- og filminstruktør, skuespiller, lydbogsindlæser og underviser desuden børn og voksne i at skrive. Hun har bl.a. skrevet Mellem lys og skygge og Bag facaden af Glas – en historisk slægtsromanserie med fokus på kvindefrigørelse og filmhistorie.
Praktisk info
- Skriveworkshoppen er målrettet voksne
- Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på billetto
- Skriveworkshoppen afholdes i Bryggekælderen
- Vi stiller ikke PC-er til rådighed, så medbring din egen (mulighed for opladning er begrænset) og/eller papir og pen.
Find vej til Bryggekælderen
Spørg personalet på Islands Brygge Bibliotek eller find via gården ned i Bryggekælderen via kældertrappen tættest på bibliotekets gårdside.
Skriveworkshops i Københavns Biblioteker
Københavns Biblioteker inviterer til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne holder oplæg og giver deltagerne skriveøvelser.