Mit barns første ord

Hvad er dit barns første ord? Hvor meget forstår din baby egentlig? Og hvordan stimulerer du bedst dit barns sproglige udvikling?
Tid
11:00 - 12:00
Sted
4. sal, LIVE
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Krystalgade 15
1172 København K
Danmark

Bliv klogere på børns sproglige udvikling i det første leveår med Lena Adalberth. Selvom der går et års tid, før det første ord er forståeligt for omverdenen, begynder børns sproglige udvikling allerede i 20. fosteruge. I foredraget gennemgår Lena Adalberth barnets sproglige og mentale milepæle fra 2-12 mdr. og giver gode sprogvaner og værktøjer til at stimulere barnets sprog. Vi slutter af med et par praktiske øvelser og viden om, hvordan højtlæsning gavner sproget.

Lena er uddannet cand.mag. I sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation. I 2019 udgav hun bogen ‘Tryk og glad godnatlæsning’ sammen med Katrine Birk og Anne Marie Berså. I kølvandet på udgivelsen blev Lenas virksomhed MOAR født. Lena har derudover instagramprofilen @lenaadalberth hvor hun ofte deler sin viden.

Billetten gælder for en voksen og et barn i alderen 2-12 måneder.

Husk at melde afbud til hblaes@kk.dk hvis I bliver forhindret.

’MIT BARNS FØRSTE’ er et fast tilbud på Københavns Hovedbibliotek. Her kan du blive klogere på dit barns udvikling, når vi fordyber os i sprog, motorik, sang, læsning, ernæring, søvn, flersprogede børn og rytmik. Oplæggene varetages af forskellige eksperter i hyggelige rammer og kombinerer faglig viden med praktiske øvelser.