
- Date
- Tid
- 11:00 - 12:00
- Sted
- "LIVE" 4. sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Krystalgade 15
1172 København K
Danmark
Det kan du opleve
Christian Schødts, madfar i en københavnsk børnehave og far til to små børn, inviterer os med bag gryder og fade til et ærligt, jordnært og humoristisk foredrag. Med udgangspunkt i sin debutkogebog Bare én bid – grønnere børnemad, hvor alle opskrifter er testet og godkendt af en hel daginstitution, deler han sine erfaringer og konkrete idéer til, hvordan madlavning med børn kan blive en inkluderende, glad og grøn oplevelse – også når æggeskallerne ender i pandekagedejen.
Christian understreger, at pointen ikke er perfektion, men deltagelse. Når børn får lov til at være med – selv i små bidder – vokser lysten til at spise med.
Om Christian Schødts
Født i 1991, opvokset i Svendborg og bosat i København. Uddannet ernæringsassistent og til daglig madfar i en børnehave. Far til to små børn. Aktiv på Instagram som @bareenbid og fast kok i Go’ Morgen Danmark på TV2.
Barsel og bøger
Til Barsel og bøger kan du tage din baby på armen og høre forfattere fortælle om aktuelle udgivelser og om det, der optager dem lige nu. Bøger og barsel er for dig, der gerne vil holde dig orienteret og læse med, mens du er på barsel. Her er plads til gylp og gråd og store tanker.
Både fædre og mødre er meget velkomne.
Det er gratis at deltage, og én billet gælder til dig og dit barn.
Find vej
Arrangementet foregår på 4. sal ’LIVE’.
Tag elevatoren fra stueetagen på din højre hånd, når du står med ryggen til Krystalgade. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
Praktiske informationer:
- Barnevogne parkeres i stueetagen i parkeringszonen bag rulletrapperne.
- Lifte, pusletasker og andet kan tages med op.
- Der er toilet med pusleplads på etagen.
- Du kan sidde på amfi-scenen eller på puder på gulvet.
- Der vil være lidt legetøj til de små.
- Amning og putning kan foregå i og omkring sceneområdet.
- Spisning henvises til ’Ordfråseriet’ på 2. sal.