Hvad læser Rasmus Theisen?

Hvad læser du lige nu?

For tiden ligger to umiddelbart små bøger i min rygsæk, ‘Blå blå øjne’ af Toni Morrison og ‘Elendigheden’ af Andrzej Tichý.

Derhjemme læser jeg nogle fagbøger om stenalderen og undervandsarkæologi, bla. Hans Dals bog ‘Arkæologi på havbunden’, der handler om en udgravning i Tybrind Vig.

Jeg prøver at blive bedre til teknologi og har for første gang i mange år anskaffet mig en funktionel smartphone, så jeg læser egentlig en del artikler på den. Man kan låne alle mulige gamle artikler på biblioteket online, for eksempel om stenalderen og undervandsarkæologi, det er virkelig nemt, det anede jeg ikke.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

Det er faktisk noget, jeg tit glemmer, hvilke bøger, der virkelig har gjort indtryk ... Det er en underlig ting at glemme, men sådan er det. Alligevel må jeg nævne ‘De vildfarne børns arkiv’ af Valeria Luiselli, fordi den virkelig er god, sjov og nænsom og samtidig behandler et hårdt emne, immigrationskrisen i USA, med stor solidaritet og frustration.

Brødrene Karamazov af Dostojevskij i Maria Tetzlaffs oversættelse.

‘Navnenes hus’ af Colm Tóibín læste jeg alt for hurtigt på en lang rejse i Serbien, og det er en virkelig god bog om et emne, der ellers keder mig; græske myter.

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?

Min bror er skovarbejder og jeg har anbefalet ham at læse ‘Fuglene’ af Tarjei Vesaas, fordi meget af den foregår i skoven.

Min ven Asbjørn er cellist og jeg har anbefalet ham ‘Elendigheden’ af Andrzej Tichý, fordi den handler om en cellist, men jeg tror ikke, han kommer til at læse den. Jeg tager gerne imod anbefalinger, men det falder mig ikke naturligt selv at give dem, selvom min bror og venner nok påstår noget andet.

Hvad læste du som barn - havde du en litterær helt?

Jeg læste sindssygt hurtigt som barn. Hurtigere end alle de andre børn og lærerne. Og så læste jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af ude på det øde Mols, cornflakespakker, firmaskilte, aflagte Jumbobøger og Illustreret Videnskab. Senere fantasy og horror. Jeg læste alt undtagen lektier og jeg havde ingen litterære helte, udover mig selv, for jeg forvandlede altid mig selv ind i de bøger, jeg læste.

Hvilke forfattere synes du bedst formår at gøre klimakrisen vedkommende gennem litteraturen?

Jeg har ikke noget godt svar til det spørgsmål, for jeg kan nemt nævne et dusin forfattere, som skriver fantastiske digte og romaner, som man kan læse klimakrisen ind i, men jeg er ikke så interesseret i bøger, som benytter sig af metaforer for at tale om klimakrisen. Den er her jo nu, og vi skal lære at agere i den krise, forberede os på de ændringer, der vil komme. Vi må organisere os solidarisk. Klimakrisen er et blik, vi er ved at lære at se med, og når vi har lært at se sådan, er klimakrisen vedkommende i alle tiders kunst, enten i sit (kommende) nærvær eller (daværende) fravær. Men jeg kan også bare svare Ursula Le Guin, så det vil jeg gøre.