Københavns historie

Blågårdsgade

Ofte har jeg vandret gennem Blågårdsgade. På vej til en ven, på vej på biblioteket eller en fredag aften med Kroteket som mit mål. Efter at jeg, for længe siden, flyttede fra Nørrebro, kommer jeg ikke så ofte i gaden. Men når jeg gør, nyder jeg Blågårdsgades særlige atmosfære.

Af Sune Hundebøll

For længe siden hed vejen Bådgårdsvej eller Blågårds Langvej. 1859 blev det ændret til Blågårdsgade – dengang stavet med dobbelt-a: Blaagaardsgade.

Det kan være svært at forestille sig, men gaden stod engang som en lindeallé i en park. Det var dengang Nørrebro var ude på landet – udenfor byens voldanlæg. Det var da der lå et slot kaldet Blågård i de landlige omgivelser.

Blågård Slot blev opført i slutningen af 1600-tallet. En ny hovedbygning blev bygget i starten af 1700-talet. Den nye bygning havde et blåt skiffertag, hvilket gav slottet navnet Blågård.

Fra 1827 blev Blågård Slots hovedbygning anvendt til teater. I 1833 brændte slottet og det blev ikke genopbygget.

Blågård og Blegdammene. Udsnit af kortbog fremstillet til borgmester Hersleb. Kbhbilleder, 1783.
Blågård Seminarium set fra nordøst. Kb.dk, 1865.

Seminarium - ad to omgange

Danmarks første seminarium blev oprettet på Blågård i 1790 som Blågård Seminarium. Seminariet flyttede i 1808 til Jonstrup nær Ballerup og skiftede navn til Jonstrup Seminarium.

I 1859 oprettede højskolemanden Jeppe Tang et nyt Blågård Seminarium (først kaldet Nørrebros Friseminarium). Det nye Blågård Seminarium startede i lejede lokaler i Blågårdsgade 14. I 1863 fik seminariet eget domicil i bygningen Blågårdsgade 15B. Bygningen ligger i dag i baggården til Blågårdsgade 15.

Blågård Seminarium flyttede fra Blågårdsgade i 1904. Det havde adresse forskellige steder i København indtil seminariet i 1963 flyttede til Gladsaxe.

"Med oprigtig Tak mindes jeg denne Tid som den rigeste og frugtbareste i min Ungdom. Der var Elever, vel omkring 200 i alt, fra alle Landets Egne, meget forskellige saavel "i Sind som i Skind". Det var imidlertid ikke denne brogede Mangfoldighed, der gav Blaagaard sig egentlige Præg, men særligt de mange udmærkede, dygtige Lærerkræfter, som dengang virkede der. At der blev arbejdet med Eksamen for Øje, er en Selvfølge, men ikke anderledes, end at Personlighedens Udvikling stod som det væsentlige Maal. Og Jeg mindes med stor Glæde, hvorledes jeg følte mig tiltalt, ja ofte greben, i Undervisningstimerne, og hvorledes Lærerne i det hele stillede sig i et saare elskværdigt, persoligt Forhold overfor os Elever."
(citat: "Erindringer fra Blaagaard" af H. V. Rasmussen, seminarist 1863-1866 i: "Blaagaards Seminarium" af Fr. Thomassen)

Blågårds Plads. Foto: Peter Elfelt/Kbhbilleder, 1921.
Kaj Nielsens figurer på Blågårds Plads. Foto: Peter Elfelt/Kbhbilleder, 1919.

Sorte Firkant

I "Rapport fra Nørrebro" (1974) beskrives Sorte Firkant som "Nørrebros – og også Danmarks – værste sammenhængende slumområde. Kvarteret udgør den ældste del af bydelen, det er fra 1840-1900. Her er usædvanlig mange kondemnable og utidssvarende ejendomme. Området er tæt bebygget, fyldt op med snævre gårde med side- og bagbygninger og industrivirksomheder i gårdenes midte."
Det var før saneringen af Sorte Firkant og den senere gentrificering af Nørrebro.

Sorte Firkant afgrænses af Peblinge Sø, Nørrebrogade, Åboulevarden/Rantzausgade og Kapelvej. Blågårdsgade og Blågårds Plads ligger centralt i Sorte Firkant.

I åren omkring 1900 udviklede Blågårdgade sig til et forretningsstrøg i det tæt beboede arbejderkvarter. I gaden var der små fødevare- og specialbutikker. Sporvejslinje 3 kørte gennem gaden, og mon ikke nogen stod af for at handle, for dengang hed det: "I Blågårdsgade kan man få alt".

Omkring 1970 begyndte saneringen af Indre Nørrebro med det mål om at omdanne det forslummede kvarter til et tidssvarende og attraktivt boligmiljø. Skure, mellem- og baghuse blev revet ned – også forhus forsvandt omkring Blågårds Plads, men forhusrækken i Blågårdsgade forblev stort set uberørt.

Saneringen halverede kvarterets befolkning og baggårdsindustrien forsvandt. Blågårdsgades dynamik ændrede sig og strøghandlen svandt bort.

Hind Marked på Blågårdsgade, Nørrebro. Foto: Sune Hundebøll, 2025.
KTAS-huset på hjørnet af Blågårdsgade og Baggesensgade. Foto: Sune Hundebøll, 2025.

En tur gennem gaden

Fra Nørreport går vejen ad Frederiksborggade, over Dronning Louises Bro til Nørrebro. Jeg bevæger mig lidt videre ned ad Nørrebrogade. Første gade til venstre er Blågårdsgade.

Gaden er i dag spærret for biler ved Nørrebrogade. Det giver plads til et mangfoldigt gadeliv og caféborde på gaden.

På hjørnet af Nørrebrogade lokker Røverkøb med billig maling. Ned ad Blågårdsgade er der forskelligartede tilbud om mad og drikke.

Props Coffee Shop frister med øl og en snak om Palæstina. På Sasaa kan du spise afrikansk mad. Der er friske grøntsager og krydderier i Hind Marked.

Inden du når til Blågårds Plads og det lokale vandhul Kroteket (Blågårds Apotek), passerer du bl.a. Nørrebro Indramning og foreningen Linie 14, der er et clean værested for tidligere misbrugere.

Fra Korsgade til Åboulevarden er Blågårdsgade åben for biltrafik. Og her findes størstedelen af de nyere boligbyggerier som er på gaden.

Hvor Blågårdsgade ender ved Åboulevarden, er opført et parkeringshus. På huset ses en mindetavle for den italienske turist Antonio Currà, der blev dræbt i august 2003.

Blågårdsgade set fra Åboulevard. Foto: Sune Hundebøll, 2025.
Mindetavle for Antonio Currà. Tavle sider på Det Grønne P-hus, på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden. Foto: Sune Hundebøll, 2025.

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.