Om bibliotekerne

Fakta om Københavns Biblioteker

Københavns Biblioteker er det største biblioteksvæsen i Danmark og består af 20 biblioteker - 1 hovedbibliotek og 19 lokalbiblioteker.

Københavns Biblioteker har også særlige bibliotekstilbud til borgere i København, som ikke har mulighed for at opsøge de lokale biblioteksafdelinger, blandt andet Patientbiblioteket på Rigshospitalet og en afdeling i  Københavns Fængsler.

Det samlede bibliotekstilbud er samtænkt i de enkelte bydele med andre offentlige servicetilbud, som kulturhuse, idrætsanlæg og borgerservice, og de fleste af Københavns kulturinstitutioner er således organiseret i store fælles enheder, hvilket giver nye muligheder for at skabe oplevelser, netværk og aktiviteter i lokalområdet.

Københavns Biblioteker kan kontaktes på telefon eller mail via Biblioteket Online, som yder vejledning i hjælp til selvhjælp og brug af e-materialer. Desuden besvarer Biblioteket Online spørgsmål om brug af bibliotekerne.
 

 

 

 

Spørg biblioteket