Sidsel i Den Store Nordiske Krig
En kahytskok. En krigshelt under Tordenskiold. En ægtemand og far.
Af Berit Freyheit
Andres Aschenberg er alt det - og samtidig ingen af delene. For under uniformen gemmer sig Sidsel Andersdatter, født på en bondegård i Skåne, formet af skam, fattigdom og et samfund uden plads til en kvinde uden ægtemand.
I ti år holder forklædningen - i et liv delt op mellem København og en skibskabys - gennem søslag, pest og et ægteskab med en kvinde, der selv skjuler en hemmelighed..
Så, en sommerdag i 1728, banker fortiden på døren.
En sand historie om krig, forklædning og et liv levet på kanten af loven - fortalt ud fra retsakter og skibslister, med de huller og usikkerheder, historiske kilder fra 1700-tallet efterlader.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark.
Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie
Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker
Musik fra FMA/Public Domain:
Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir